1686. Men da den her gældende livsoplevelsesform udelukkende er baseret på erindringer, og disse erindringer er mentale genoplevelser af ligeså godt mørke som lyse tildragelser, hvordan går det da til, at de alle her kun kan opleves som lys eller salighed? – Hvordan finder den lutring af erindringer sted, der betinger hukommelsessfæren som "salighedsrige"? – Fundamentet for denne erindringernes forvandling til guldkopier udgøres af de to forudgående riger i spiralkredsløbet: "visdomsriget" og "den guddommelige verden", der henholdsvis udgør intelligensens og intuitionens domæner eller specialzoner. Her er det, at individets jordiske mørkeoplevelser bliver analyseret og identificeret med verdensstrukturens logik, der er det samme som alkærlighed. Her gælder den guddommelige vilje udtrykt i ordene: "Du må frit æde af alle træer i haven, men af kundskabens træ på godt og ondt, af det skal du ikke æde, thi på hvilken dag, du æder af det, skal du dø døden". Alle erindringer bliver her gennemsete, analyserede og prøvede, indtil de går op i verdensplanen som led i dennes kærlighedsstruktur. Men når alle erindringer allerede her i den guddommelige verden, som er den sidste del af spiralkredsløbets ydre verden, er blevet hundrede procents lysende, er det ikke så mærkeligt, at de i salighedsriget fremtræder som guldkopier. "Guldkopier" er jo her i dette tilfælde netop det samme som erindringerne af de materielle fysiske mørkeoplevelser gengivet i overjordiske, mentalt lysende og funklende materier, befriet fra de giftige torne og pigge, der på det fysiske plan og i skærsilden skabte smerte, tårer og livslede.