Livets Bog, bind 5
Hvad der betinger stoffets fremtræden som "levende" eller "livløs" materie
1692. Da materien her således ikke er sædet for vågen dagsbevidste jeger, er livsfornemmelsen igennem denne materie meget latent. Der kan således igennem nævnte materie ikke føles smerte eller lidelse. I de dele af den vågne dagsbevidste organisme, hvor mineralmaterien har domæne, er den i sig selv "følelsesløs". Vi kan derfor klippe i vore negle og hår uden at føle smerte, ligesom vore tænder er følelsesløse. Den såkaldte "tandpine" er ikke en pine i selve tanden, men en pine i den med tanden og tandmuskulaturen forbundne nervekombination. I selve tanden og forøvrigt i enhver form for mineralmaterie, eksisterer ikke nogen vågen dagsbevidst følelse. Men da følelsesløshed er det samme som bevidstløshed, er mineralmaterien således en slags "bevidstløs" materie. Heraf udtrykket "livløshed". Den adskiller sig derved fra de øvrige materier: den "vegetabilske" og den "animalske", der forlængst er almenkendt som udtryk for liv. Selv om den vegetabilske materie ikke i ret stort omfang kan siges at være udtryk for liv eller bevidsthed, kan den dog heller ikke anerkendes som "bevidstløs". Den er gennemsyret af så megen bevidsthed, at jeget igennem den er i stand til at "ane" behag og ubehag. Og med hensyn til den animalske materie, er jeget jo i stand til at opleve smerte og lidelse såvel som velvære og livslyst som direkte vågen dagsbevidst realitet eller kendsgerning. Hvad er det, der betinger denne stoffets fremtræden som udtryk for "bevidsthed" og "bevidstløshed", som "levende" og som "livløst"? – Ja, ligger det ikke netop lige akkurat åbenbaret i selve ordene? – Et stof, der er "levende", må jo være gennemsyret eller gennemtrængt af "liv", medens et stof, der er "bevidstløst" eller "livløst", må være et stof, der ikke er gennemtrængt af "bevidsthed" eller "liv". Da bevidsthed eller liv er det samme som tanker, vilje, viden og følelse, og dette igen er det samme som "ånd", vil en "livløs" eller "bevidstløs" materie være det samme som et stof, i hvilket der ikke er "ånd". For at en materie kan fremtræde som "levende", skal den altså være gennemtrængt af "ånd", hvilket som før nævnt vil sige: være gennemtrængt af tanker, vilje, viden og følelse. Men en materie, der således skal udgøre tanker, vilje, viden og følelse, kan ikke være en almindelig samling kemikalier eller stofmasse, ligesom den heller ikke kan bestå af en blot og bar samling kraftenheder eller energicentrer. Men når den ikke kan det, er der kun én mulighed, i kraft af hvilken "levende" materie eksisterer, nemlig den, at den udgør en samling eller gruppe "levende væsener".