Hvorfor det animalske stof registrerer velvære og smerte igennem vore nerver, medens det mineralske stof er totalt immun overfor de to foreteelser
1698. Når vi nu ved, at de levende væseners tilværelse i vor spiral opleves som "stof" i overliggende spiraler, bliver det let at finde ud af det "vegetabilske" og "animalske" stof i vor egen spiral eller i vor egen sansesfære. Enhederne i de to stoffer må jo henholdsvis ligeledes udelukkende være "levende væsener", være en slags "planter" og en slags "dyr" og "mennesker" i de for os nærmest underliggende spiraler. Det behøver naturligvis ikke at betyde, at de er vegetabilske og animalske væsener af akkurat samme slags som i vor egen spiral. Tværtimod, det vil de slet ikke kunne være. Det er ikke i legemsform, men i princip, at disse små væsener er identiske med de vegetabilske og animalske væsener i andre spiraler. Når vi nu forstår, at enhederne i det animalske stof i vor egen organisme er "levende væsener", og det samme delvis er tilfældet i det vegetabilske stof i vor egen sfære, er det ikke vanskeligt at forstå, hvorfor disse to stoffer er blevet betegnet som "levende", medens det mineralske stof, hvis enheder ikke er "levende væsener", er betegnet som "livløst". Ved "levende stof" vil altså her være at forstå "stof", hvis enheder består af "levende, vågne, dagsbevidste væsener", medens det "livløse stof" kun består af bevidstløse "kraftcentre" eller "kraftenheder". Herfra stammer som før nævnt blandt andet begreberne: atomer, elektroner etc. At det animalske stof som modsætning til det mineralske, registrerer behag og ubehag, smerte og velvære, er ikke så mærkeligt, eftersom det er levende væseners mentale og fysiske reaktioner af oplevelserne på deres eget tilværelsesplan, der igennem nervekombinationen kan ledes videre til makrojegets kundskab, ånd eller mentalitet. Disse reaktioner kan dog ikke af makrojeget opfattes som en intelligensmæssig udredning af det enkelte mikrovæsens oplevelse, men derimod som denne oplevelses sammensmeltning med tusinder, ja, millioner af andre medvæseners oplevelser. Først i denne mangfoldighed bliver de til en strøm af en sådan styrke, at den kan registreres af vore nerver og sanser som velvære eller smerte, alt eftersom de små væseners almenbefindende er velvære eller smerte. At mineralmaterien ikke kan sende nogen mental reaktion igennem nervekombinationen til makrojegets kundskab bliver også selvfølgeligt, eftersom stoffet her ikke består af dagsbevidste levende væsener og følgelig ikke kan registrere velvære eller smerte eller udtrykke nogen som helst form for mentalitet. Heraf grunden til mineralstoffets "bevidstløshed" eller "livløshed".