1718. Hvordan går det da til, at et menneske kan være så forskelligt fra alle andre mennesker på jorden? –At han var "Guds søn", at han var "undfanget af den hellige ånd" og således påberåbtes at være "jomfrufødt", være uden nogen fysisk, kødelig fader, er ingen acceptabel analyse, er ikke nogen sandhed, hvis ordene skal tages rent bogstaveligt. Det er kun en hypotese, ved hvilken efterverdenen har søgt at forklare det mysterium eller den gåde, som Verdensgenløserens psyke i sig selv var for denne efterverden. Men hypotesen hviler ikke på noget videnskabeligt grundlag og har derfor forlængst tabt sin magt over intelligensbetonede eller videnskabeligt indstillede væsener. Den overleverede beretning er kun en primitiv jordmenneskelig forestilling eller opfattelse. Men hvad siger virkeligheden eller livet selv om dette emne, thi kun livets egen tale kan være den absolutte sandhed. Forekommer der noget tilfælde blandt jordens nuværende to milliarder mennesker, hvor et individ er jomfrufødt? –Er det ikke en lige så absolut realistisk kendsgerning, at ethvert barn, der kommer til verden, kun kan befinde sig i en organisme, der er et produkt af et hankøns- og hunkønsvæsens sædforening eller væren ét kød og blod? –Nej, man har endnu aldrig set en sådan foreteelse, et sådant brud på normaliteten, ja, man vil endog kunne påvise, at en sådan foreteelse vil være totalt umulig indenfor menneskehedens væsener på det jordiske trin. Det er rigtigt, at der findes former for liv indenfor både planter og insekter, der er selvbefrugtende, og det er muligt, at man ad en skrigende unaturlig kunstig vej kan bringe køns- eller forplantningsvirksomheden på afveje og frembringe en slags organisme uden en fader, men hvad tror man, det vil blive for en organisme? –Tror man en sådan organisme kan blive et redskab for et intellektuelt og fuldt normalt væsen. Nej, et væsen, der eventuelt skal manifestere sig igennem et sådant monstrum af et kødeligt legeme, et sådant produkt af jordmenneskelig spekulation og sadisme vil aldrig kunne vise sin sande normale ånd. Og hvorfor skal Verdensgenløserens fødsel og inkarnation absolut henvises til at være en abnormitet? –Skulle det være skønnere, skulle det være mere guddommeligt, at han ingen kødelig fader havde? –Hvis et hankønsvæsen ikke var mentalt rent nok til at være fader til Jesus, hvordan kan da et hunkønsvæsen være rent nok til at være Jesu moder? –Er kvinden renere end manden? –Så er det da mærkeligt, at Bibelen udtrykker, at "en mand er sin hustrus hoved, lige som Kristus er menighedens hoved". Er det ikke tydeligt, at postulatet om Jesu jomfrufødsel er et produkt af jordmenneskeligt snæversyn eller underkendelse af guddommeligheden i det normale kønsforhold mellem mand og kvinde. Det er urene sjæles urene opfattelse af den guddommelige vilje med hensyn til jordmenneskehedens forplantnings- eller befrugtningsproces. Men her må man huske på, at disse væsener har været i god tro. De har ikke haft intellektualitet til at kunne forstå eller opfatte løsningen på mysteriet "Jesus" på anden måde.
Tilbage til forsiden
Forrige