Den dyriske psykes blomstring eller kulmination i det jordmenneskelige daglige liv som en ulykkelig skæbne
1745. Som vi har set i det foranstående er det jordiske menneske en mellemting mellem "dyr" og "menneske". Det er ikke blot psykisk, men også fysisk. Det er jo en forlængst stadfæstet kendsgerning, at nævnte væsen rent forplantningsmæssigt er et "pattedyr". Med hensyn til den "dyriske" side i dets psyke er den der, hvor den viser sig i sin største udfoldelse, en kulmination af "rovdyrets" mentalitet. Når individerne begår rovmord, og folkegrupperne i form af nationer eller statsmagter undertvinger eller erobrer underlegne eller mindre stater eller folkegrupper, er disse rovmorderes og undertrykkende statsmagters identitet eller psyke umiskendelig identisk med rovdyrets. Ved en nærmere iagttagelse af denne, af magtbegær affødte erobringslyst, viser det sig, at den kun kan kulminere som et naturligt sindelag i væsener, der i allerhøjeste grad er "hankøns-" eller "hunkønsbetonede". Det samme gør sig også i en særlig grad gældende med hensyn til udøvelsen af forretningsprincippet. Den mest brutale og hensynsløse forretningsmand, hvis sindelag udelukkende kun er besjælet af at udplyndre andre til fordel for sit umættelige begær efter skabelsen af egen urimelige velstand, vil altid psykisk være næsten hundrede procents "maskulin" eller "hankønsbetonet". Hvis det er en kvinde, der er besjælet af den samme hensynsløse forretningsmæssige rovdrift, afslører det, at hun på samme måde er næsten hundrede procent "feminin" eller "hunkønsbetonet". Et sådant væsens "menneskelige" evner er meget minimale. Det er underlegent i alle højere åndsevner, ja, er næsten her at betragte som en analfabet. Det er næsten blottet for kunstnerisk talent og er derfor ubegavet på alle højere "menneskelige" felter eller interessesfærer såsom i billedkunst, musik og litteratur. Dets højeste interesse og begavelse går så at sige kun i retning af tilfredsstillelsen af dets glødende materielle begær eller berigelsestrang. Et sådant væsen er utroligt begavet med hensyn til alt, hvad der vedrører metoder til ved hjælp af penge at få penge til at yngle. Ja, her er det et geni. Det er den samme hensynsløse havesyge, der igen afføder magtbegær. Besiddelsestrangen tilfredsstilles bedst ved hjælp af magtoverlegenhed. Vi ser derfor også disse væsener besjælet af en hensynsløs politik, der i virkeligheden udelukkende har til formål at give sit ophav en hundrede procents diktatorisk myndighed over alt og alle. Intet mindre kan tilfredsstille dette dyriske begær, denne glubende materielle appetit, der er ligeså ukultiveret og hensynsløs som rovdyrets appetit på sit nedlagte offer. Her skal andre dyr ikke så gerne prøve på at få en bid med, selv om det nedlagte bytte rummer flere gange det kvantum, der skal til for at mætte dets ophav. Ja, ser vi ikke, at selv en tam hund kan angribe sin herre, hvis han kommer for nær til den, når den er i færd med at nedsvælge en af den særlig attrået lækkerbisken? –At det er det her nævnte sindelag, der gør en human regeringsform med tilsvarende politi- og retsvæsen, tugthuse, fængsler og straffeanstalter til en urokkelig livsbetingelse for opretholdelse af al virkelig kultur, er forlængst blevet en uafviselig kendsgerning. At det er væsener eller individer med den samme "dyriske" psyke, der også gør en forsvarsmagt med alt sit kostbare mordmaskineri og frihedsberøvelse i form af "værnepligt" for så og så stor en procent af statens sundeste og kraftigste ungdom nødvendig, tør vel også være en kendsgerning for ethvert normalt begavet menneske? –At hele dette, således grundet på "dyrisk" bevidsthed nødvendigt opretholdte statsmaskineri indtil en vis grad afstedkommer en for hele det øvrige samfund overordentlig stor frihedsberøvelse i form af enorme skattebyrder, tør vel også forudsættes som en urokkelig almen kendsgerning? –