Livets Bog, bind 5
Væsener hvis psyke ikke er "den rigtige mands" eller "den rigtige kvindes"
1747. Vi har altså her fået et lille indblik i "den rigtige mands" og "den rigtige kvindes" psyke. Det er i allerhøjeste grad nødvendigt, at vi holder dette indblik fast i vor bevidsthed, thi uden dette indblik i "mandens" og "kvindens" seksuelle poltilstands renkultur, kan vi ikke bedømme det jordiske menneskeliv retfærdigt. Ja, er ikke allerede almenhedens religion og videnskab fremtrædende i stor forvirring, når det drejer sig om jordmenneskets seksuelle struktur? – Hersker der ikke her uretfærdig bedømmelse i overordentlig stor udstrækning? – Er der ikke altfor mange jordmennesker af i dag, der ikke er "rigtige mandfolk" og ikke er "rigtige kvindfolk", hvilket altså igen henholdsvis vil sige: ikke er "rigtige hanvæsener" og ikke er "rigtige hunvæsener"? – Er der ikke et overordentlig stort antal mennesker, der ikke vil være med til at undertrykke og slavelænke andre mennesker? – Ja, de bryder sig absolut ikke om at være herre over deres medvæsener. De har ingen som helst erobringslyst. Hele deres psyke er imod hele den "dyriske" appetit på magt og rigdom, hele dette levned på andres bekostning, på andres arbejde og velfærd. De ønsker afskaffelse af alle former for vold, brutalitet og drab. De ønsker lige ret for alle væsener. De ønsker beskyttelse for de svage i samfundet imod, at disse bliver prisgivet de stærkeres hensynsløse, egoistiske undertrykkelse og udnyttelse. De samme væsener føler et sandt lede ved at være soldater, ved at skulle undervise og undervises i at myrde og dræbe andre væsener og i ødelæggelse af andres ejendomme. Er ikke hele menneskeheden i virkeligheden gennemsyret af én eneste stor længsel efter en "varig fred", hvilket vil sige: efter en tilværelse, i hvilken der hersker harmoni, der igen er det samme som sympati og glæde mellem alle for alle? – Kan en virkelig eller absolut fred være noget andet? – En fred, der ikke er sympati og glæde mellem alle for alle, er absolut ikke fred. Den er og kan kun mere eller mindre være et urocenter. Når menneskene således begynder at sværge til humaniteten eller til underminering af alle de kræfter, der i særlig grad var "det rigtige mandfolks" og "det rigtige kvindfolks" særlige psyke og heltementalitet, kan de jo ikke selv være hverken "rigtige mandfolk" eller "rigtige kvindfolk" i så stor en renkultur som de førstnævnte, der ikke kender til humanitet eller uselviskhed.