Livets Bog, bind 5
Alle selviske foretagender, såvel offentlige som private, udmunder tilsidst i uselviske foreteelser
1755. Her vil man måske indvende, at mange af de nævnte kulturforanstaltningers og kulturgoders tilblivelse ikke skyldes noget særligt uselvisk sindelag. De er skabte af forretningsprincippet. De har vist sig i udstrakt grad at være foretagender, der kunne danne levevej og fortjeneste, og at mange personer eller ophav til sådanne store arbejdsgivende eller samfundsnyttige institutioner eller virksomheder er blevet fabelagtig velhavende eller rige ved netop at have skabt disse? – Er det ikke netop en almen kendsgerning, at der er foretagender indenfor industrien, bilfabrikationen og tilvirkningen af andre kraftmaskiner, der er begyndt under meget beskedne og primitive forhold og er endt med at blive til gigantforetagender med tusinder af arbejdere og har gjort deres ophav til verdens rigeste mennesker? – Har det ikke netop været tanken om opnåelsen af denne berigelse, der har været de samme ophavs drivfjeder mere end dette at gavne eller tjene menneskeheden? – Er der nogen, der tror, at disse rige væseners medvæsener i al almindelighed udenfor personligt venskab og snobberi gratis får del i denne store rigdomskildes goder og optårnede gigantformue? – Har ikke sådanne virksomheders arbejdere måttet strejke eller iværksætte stor energi og kamp for at få så megen del i denne store indkomst, at de i det mindste havde til dækning af de mest påkrævede daglige livsfornødenheder? – Er ikke alle disse store foretagender hovedsageligt baseret på berigelsesmuligheden? – Hvem sætter dem i scene af rent menneskekærlige grunde? – Lever sådanne gigantforetagenders ophav ikke som regel i store paladser med parker og anlæg og med en stab af opvartende personale? – Lever de ikke i ligefrem overdådig nydelse af alle kulturgoder, ja, undertiden helt indtil et dødbringende fråseri, medens deres arbejdere må gå under i trældom, armod og elendighed, hvis ikke de efterhånden havde forstået at søge beskyttelse igennem organisation og sammenslutning. Dette synes dog ikke at tyde på nogen sympati, der er anderledes og af en højere natur end dyrets.
      Det er meget rigtigt, at den rent overfladiske drivkraft i de nævnte foretagender i de fleste tilfælde ikke udviser nogen særlig grad af uselviskhed, men derimod netop er produktet af berigelseshensigt og selvopholdelsesdrift hos de pågældende overordnede og underordnede væsener. Men tingenes virkelige og sande analyse er ikke endt med en blot og bar overfladisk lokalanalyse. Der er et endnu højere felt, i hvilket livet må ses for at kunne bedømmes sandt og retfærdigt. Dette højere felt er tingenes plads og hensigt i helheden. Og her kan det vel ikke nægtes, at et hospitals opførelse ikke er skabt for blot og bart at give murerne og de øvrige håndværkere noget at bestille, ligesom det heller ikke kan være logisk at antage, at sådanne institutioner kun er opførte for at skabe en levevej for læger og sygeplejersker. Det endelige formål med et hospital må dog være det, at det skal være en institution, ved hjælp af hvilken tilskadekomne og syge mennesker så vidt muligt kan blive hjulpet til helbredelse eller førlighed. Er det ikke ligeså med opførelsen af skoler og læreanstalter? – Der er vel heller ingen her, der tror, at disse kun er opførte for udelukkende at give de pågældende bygmestre og håndværkere og senere lærerne en levevej? – Det endelige formål med skabelsen af disse foreteelser må vel i højeste grad være dette at skabe almen adgang til undervisning og oplysning. Lov- og retsvæsenet med dets politistyrke har da også et højere formål end dette blot at være levevej for denne etats over- og underordnede væsener. Er hensigten med nævnte etat ikke netop så vidt muligt at skabe værn eller beskyttelse for væsenernes livs- eller menneskerettigheder? – Ser vi på selve regeringerne i verden, da kan det vel heller ikke her siges, at disse har til højeste formål at skabe leveveje for konger, præsidenter, ministre og folketingsmænd etc.?– Er det højeste og virkelige formål med alle regeringer uden undtagelse ikke dette at skabe ordnede, kulturelle samfundsforhold? – Er det ikke således med alle kulturelle foreteelser i det moderne samfund? – I hvor høj grad de nævnte institutioner og foreteelser opnår eller er i stand til hver især at opfylde deres særlige formål er kun et udviklingsspørgsmål. Men nægtes kan det ikke, at deres fælles formål udelukkende er en forbedring af samfundsforholdene. Deres inderste og stærkeste livskerne udgøres altså af kræfter, der uafvigeligt går i retning af humanitet, uselviskhed eller menneskekærlighed. Ja, så tydelig virker disse bag selv de i det ydre mest egoistiske eller selviske foretagender, at de i de fleste tilfælde endog får drejet disse mere eller mindre i human retning. Er det ikke undertiden således, at store private foretagender, forretninger baseret på en altgennemtrængende rovdrift, ved sin økonomiske overlegne magt har bragt mange mindre firmaer eller forretningsforetagender ind under sit udplyndrende diktatur eller til fallit og undergang? – Og har de ikke ved at optårne de fra disse foretagender tilegnede værdier på deres egen private formue bragt denne til at vokse til det gigantiske? – Og er det så ikke endt med, at denne gigantformues ophav i sin livsaften helt eller delvis har skænket denne fra samfundet tilegnede rigdom tilbage til samfundet i form af store kapitaler til kulturelle formål? – Kredsløbet gør sig således også her gældende. De på egoistisk måde tilegnede eller erobrede værdier vil altid på en eller anden måde før eller senere igen gå tilbage til samfundet. Intet kan i længden eller for bestandigt blive ved med at være privatejendom, selv om en besiddelse ganske vist igennem nogle generationer kan nedarves. Vi ser således i en stedse stigende grad, hvorledes private gigantformuer glider tilbage til samfundet. Gigantforetagender med hundreder eller tusinder af arbejdere og eksisterende på grundlag af spekulation i tilfredsstillelsen af menneskenes drikfældighed eller unaturlige trang til berusende drikke har ligefrem måttet oprette institutioner eller fonde, hvorigennem en del af foretagendets millionoverskud igen flyder tilbage til samfundet som støtte for kunst og videnskab og andre kulturelle formål. Med hensyn til statens skattevæsen er dette jo også en institution, der heller ikke blot er blevet til for kun at skulle danne levevej for dets personale. Hensigten med skattevæsenet kan kun være den at gøre nævnte til en institution eller et redskab, ved hvilket staten kan regulere samfundets værdier på en sådan måde, at de ikke i altfor høj grad optårner sig som privatejendom på nævnte samfunds bekostning. At denne formue- eller værdiregulering igennem skattevæsenet endnu ikke er fuldkommen, ja, til tider kan opfattes som ligefrem ublu og uretfærdig, er jo også kun et udviklingsspørgsmål, som tiden og erfaringerne efterhånden vil råde bod på.
      Som vi her har set, peger således alle både private og offentlige foranstaltninger og foretagender i human retning, selv om de på mange måder overfladisk endnu skaber bekymringer, sorger og lidelse og som allerede nævnt i mange tilfælde ligefrem synes at være uretfærdige. Vi kan således ikke komme udenom, at der bag alle disse officielle og private foreteelser virker kræfter, der i bunden absolut ikke er "dyriske" eller selviske og netop derfor på uselvisk måde virker i retning af at skabe en forbedret samfundsorden, ganske uafhængig af om de private, religiøse og politiske interessesfærer, hvorfra de er udgået, på overfladen i høj grad eventuelt er selviske og hver især kun arbejder på opnåelsen af de i staten for dem selv gunstigste materielle fordele på de andres bekostning. Selv om alle de forskellige ophav til private, religiøse og politiske sammenslutninger således har tilbøjelighed til selviskhed eller egoisme i deres fremtræden, ligesom de enkelte individer mand og mand imellem også i stor udstrækning helst kun arbejder til fordel for sig selv, åbenbares der alligevel bag deres samlede manifestation uselviske kræfter og tilsvarende af disse kræfter skabte private og offentlige mere eller mindre uselviske foretagender og institutioner.