1772. Vi ser da også på denne lange vej i udviklingen en mangfoldighed af forskellige former for livsoplevelse. Hver af disse oplevelser repræsenteres altså af den særlige fysiske krops- eller organismeart, den er oplevet igennem. Enhver sådan livsoplevelsesart udgør en bevidsthedssfære, der igen er det samme som en tankesfære. En tankesfære er således det samme som en livsbilledsfære, idet enhver tanke er et mentalt eller psykisk billede. Denne igennem organismen eller kroppen oplevede psykiske tanke- eller billedsfære er igen det samme som individets bevidsthed. Og den heraf følgende sjælelige tilstand, der udgør dets psyke, er igen det samme som dets "ånd". Da disse tankebilleder kan være falske forestillinger, såvel som de kan være billeder af absolut urokkelige kendsgerninger, bliver bevidstheden at inddele i to former for psyke. Da en del af psyken således rummer uvirkelige eller falske forestillinger, hvis fundament altså er overtro, må vi kalde denne form for psyke for individets illusoriske livsoplevelse. Hele dets herpå baserede mentalitet, bevidsthedssfære eller livsbilledpanorama er altså illusorisk eller uvirkelig. Et individ med en sådan psyke er ikke i kontakt med sandheden. Hele denne side af dets mentalitet eller psyke vil udtrykke en form for livsoplevelse, i hvilken dets absolutte viden om sig selv eller det levende væsens sande, evige eller udødelige og således over tid og rum hævede identitet er på sit mest elementære stadium. Det levende væsens absolut sande bevidsthed er her så svag eller af en så ringe kapacitet, at den slet ikke kan trænge igennem til individets vågne dagsbevidsthed. Alt, hvad der rører sig i denne dagsbevidsthed, kan derfor udelukkende kun være foreteelser, der vedrører selvopholdelsesdriften. Andre tankebilleder eller forestillinger vil i bedste tilfælde kun eksistere som nebuloser eller tågedannelser. De er ligeså ustabile som skyformationernes konturer og detaljer på himlen. I denne bevidsthedstilstand eller tankesfære er det levende væsens livsoplevelse i virkeligheden ikke en livsoplevelse, men en "dødsoplevelse". At leve og eksistere og ikke kende noget som helst til denne sin over al tid og rum og dermed over al materie fremtrædende evige eksistens og ophøjede identitet med evigheden eller Guddommen er det samme som, så langt denne uvidenhed rækker, at være "død". Og vi er da også her ved den eneste foreteelse i universet og evigheden, der kan betegnes som "døden". Hvad kan vel repræsentere "døden" mere end den totale uvidenhed om det virkelige liv og dets fundamentale facitter? –Og hvad kan repræsentere "livet" mere end den vågne dagsbevidste, selvoplevede absolutte viden om sin egen højeste identitet som livets og dermed tidens og rummets herre, identisk med evigheden og dermed ét med den evige Fader eller verdensaltets Guddom? –At den første bevidsthedstilstand eksisterer, er jo forlængst blevet en almen kendsgerning, idet alle levende væsener i den jordiske udviklingssfære, lige fra de laveste dyrearter og frem til det jordiske menneske netop repræsenterer den. Ja, den kulminerer jo netop i den hundrede procents materialistiske gudsfornægter eller fornægter af alle åndelige eller over- og underfysiske ting eller detaljer.
Tilbage til forsiden
Forrige