Uden oplevelsen af spiralkredsløbets natside ville livets oplevelse være en umulighed
1774. Hele denne primitive, jordiske livsoplevelse er selve livets natside. Den udgør den modsætning til oplevelsen af fuldkommenhed, der nødvendigvis eller absolut må eksistere og opleves, for at det overhovedet kan blive muligt at opleve den absolut sande fuldkommenhed. Det levende væsen må således nødvendigvis opleve en vis form for uvidenhed eller en slags kosmisk bevidstløshed for at kunne opleve bevidsthed. Det, man ikke har oplevet modsætningen til, vil man umuligt kunne opleve. For at kunne opleve noget, kræves der noget, ved hvis hjælp oplevelsesobjektet kan markeres, thi uden denne markering vil nævnte objekt være ganske usynligt eller utilgængeligt for sansning eller oplevelse. Enhver ting kan kun opleves i kraft af dens modsætning. Hvis ikke det kosmiske spiralkredsløb var inddelt i de forskellige fra hverandre afvigende stadier, der igen koncentrerer sig i de to former for kontraster: lys og mørke, såvel mentalt som fysisk, ville ingen som helst livsoplevelse kunne finde sted. Det kosmiske spiralkredsløb er således at inddele i to store hovedzoner: dets natepoke og dets dagsepoke, der som allerede tidligere omtalt, principmæssigt er det samme som dets "vinter" og "sommer" og de herimellem forekommende overgangsstadier "forår" og "efterår". De levende væsener befinder sig altså i et gigantkredsløb, der i princip svarer til de kendte kredsløb: døgnkredsløbet, årskredsløbet og jordlivskredsløbet, samt materiens kredsløb fra blomsterstadiet til gødningestadiet og atter tilbage til blomsterstadiet og således fremdeles, eller vandets kredsløb fra mudderpølen til det krystalklare drikkevand eller den rene luft og atter tilbage til mudderpølen og således fortsættende. Livets opretholdelse er overalt udelukkende baseret på kredsløbsprincippet og dets "årstider". Når vi erkender dette, bliver det let at forstå, at det jordiske liv fra dets begyndelse på kloden og helt frem igennem planter og dyr til det fremskredent udviklede jordiske menneske repræsenterer spiralkredsløbets natside og et i denne natside begyndende morgen- eller forårsstadium. Dette bliver til kendsgerning igennem væsenernes totale uvidenhed om det virkelige liv i kosmos, om deres egen udødelighed og identitet med selve evigheden og den heraf følgende altomfattende overtrædelse af alle livets love eller kulminationen af oplevelsen og manifestationen af det dræbende princip med dets udløsning af sorg, skrig og pine. At man her inderligt begærer fuldkommenheden eller et lykkens land, at man i sine tanke- eller drømmesyner spejder efter den totale modsætning til den livskredsløbets mørke natside, man befinder sig i, turde være selvfølgeligt. Det er jo kun det "udsovede" væsens længsel efter morgengryet eller dagens komme, vi her har for os.
Tilbage til forsiden
Forrige