Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1785

1785. Men hvor skal denne mentale sommervarme komme fra? – Ja, hvor kommer den fysiske vinter og sommer fra? – Den kommer fra det altbestemmende kredsløbsprincip. Er det da ikke rimeligt, at det samme princip på det psykiske eller mentale område også må komme fra kredsløbet? – Er det ikke netop de samme love og principper, der eksisterer overalt, såvel over psykiske eller mentale materier som over fysiske? – Men hvordan dirigeres da kredsløbet, og hvor har dette princip sit sæde eller hjemsted? – Ja, har vi ikke også her igennem "Livets Bogs" kosmiske analyser fået et så tilstrækkeligt indblik i livsmysteriet, at vi ved, at dette altdirigerende princip kun kan have sæde i "det noget" ved det eksisterende univers eller verdensalt, der hedder "X2" eller "overbevidstheden" i et levende væsen? – Er det ikke netop en kendsgerning for den udviklede forsker eller studerende af livet ud fra nævnte værk, at kredsløbet er et omskabelsesprincip, der bringer den skiftevise oplevelse af lys- og mørkekontrasterne til manifestation, der udgør livet? – Er det ikke dette i ethvert levende væsens overbevidsthed boende kredsløbsprincip og den heraf følgende organstruktur, der afstedkommer barndom, ungdom, manddom og alderdom såvel som vinter, forår, sommer, efterår og midnat, morgen, middag og aften? – Er det ikke det samme princip, der overalt dirigerer materiens forvandling, får vandet til skiftevis at udgøre kloakpøl og krystalklar luft, blå himmel med hvide skyer, morgen- og aftenrøde og dernæst igen til at udgøre kloakpøl for igen at gå op i den strålende og sollyse tilværelse og således fortsættende. Når alle materier således er underkastet dette evige kredsløbsprincip, der betinger disses fremtræden som skiftevis mudderpøl og klar himmel, som nyttegenstande og affald, som rene frugter og gødning etc. er det ganske selvfølgeligt, at de mentale energier er underkastet det samme princip og må udvise de samme foreteelser i mental form. Hvorfor skulle vi ikke se de samme foreteelser på det mentale område? – Kontrastprincippet kan dog ikke noget steds undværes. Uden dette ville enhver form for oplevelse jo være total umulig. Når vi ser mennesker, der er røvere, bedragere, mordere, sadister eller på anden måde perverse eller fremtræder som drankere, rygere, morfinister eller er forfalden til andre former for underminerende laster og udgør hjælpeløse svæklinge, levende lig, er sindssyge eller åndssvage, og når vi ser modsætningen hertil, såsom store humanister eller forkæmpere for retfærdighed, store kunstnere, ædle mennesker, ærlige og trofaste med de allerhøjeste idealer og dyder, store genier i viden og kunnen etc., er det så ikke det samme princip, det samme syn, som vi allerede har iagttaget i materiens fremtræden i kloakpølens skiftevise forvandling? – Ligesom materierne ikke kan være ens, men udviser forskellige stadier i kredsløbet mellem lys og mørke, mellem varme og kulde, således må de mentale materier da også udvise de stadier i det samme kredsløb, som de repræsenterer. Derfor må der være tankearter og forestillinger, handlinger eller viljemanifestationer, der må repræsentere kloakpølen, mudderet, snavset, affaldet, gødningen etc. Der må være tankearter eller mentale foreteelser, der repræsenterer vinterens kulde eller dræbende frost, ligesom der må være mentale foreteelser, der repræsenterer modsætningen, foreteelser der må være varme, der må være inspirerende eller livgivende. Der må være mentale foreteelser, tanker og handlinger, der er strålende sommermanifestationer og blandt andet udgør modne, spiselige frugter og dermed vil være den allerhøjeste kontrast til den gødning, af hvilken de er befordret, og til hvilken tilstand de nødvendigvis atter må vende tilbage. At det jordiske menneskes seksualisme, den dyriske parringsakt heller ikke kan være noget, der eksisterer udenfor det altomfattende kredsløbsprincip turde vel hermed være logisk.

Forrige

Næste