Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1805

1805. Alt i tilværelsen er således i skred, i bevægelse, er undergivet forvandling fra mørke til lys og fra lys til mørke, og således fortsættende. Og vi har forlængst set det som kendsgerning, at den enpolede seksualisme eller parringstilstand er mere stabil hos dyrene end hos menneskene. Hos dyrene forekommer afkomsbeskyttelsen mere stabilt end inden for visse områder af menneskeheden. Ser vi ikke, hvorledes mange mennesker svigter deres børn? – Er der ikke mangen en fader, der ikke vil vedkende sig faderskabet til sit barn, så moderen ligefrem må søge rettens eller øvrighedens hjælp for at tvinge faderen til at vedkende sig sit ansvar eller sin forsørgelsespligt overfor sit barn? – Forekommer der ikke også mange tilfælde, hvor faderen eller moderen forlader både hjem, børn og ægtefælle for at give sig et nyt seksuelt samliv i vold? – Er ikke mangen en ægtefælle ligeledes utro i sit ægteskab? – Ja, vi behøver ikke her at gå videre i eksempler på en tilstand, der er en åbenlys eller almen kendsgerning. Viser ikke de tusinder af skilsmisser eller opløsninger af ægteskaber og de andre tusinder af ulykkelige samliv og atter tusinder mere eller mindre ufrugtbare eller barnløse ægteskaber plus de mange fosterdrab, der finder sted, at den enpolede eller dyriske parringsdrift eller ægteskabelige tilstand er degenererende, er i opløsning? – Når der desuden forekommer seksuelle nydelser eller parringsakter uden befrugtningsøjemed, samt et stort område af onani indenfor begge køn, ser det ikke ud til, at de strenge kirkelige og juridiske moralpåbud med bandlysning og dødsstraf har kunnet holde den jordmenneskelige seksualdrift indenfor de foreskrevne, dogmatiske, "kirkelige" rammer. Den moderne civilisations individer overtræder således de "kirkelige kristne" forkyndelser og er dermed fra den autoriserede "kirkelige kristendoms" udsyn "ukristelige". Af alle de som "ukristne" opfattede millioner af mennesker, er der ikke ret stor en procent, der føler den foreskrevne kirkelige anger og den heraf følgende nødvendige bøn om "syndsforladelse" og "nåde" ved altergang og sakramente. De har ikke mere brug for kirken. Og da de juridiske love efterhånden er frigjort af kirkens magt og ikke bestemmes eller opbygges af præsterne eller profeterne, men derimod for en stor del opbygges af de førnævnte "ukristne" medborgere i samfundet, der er blevet "politikere", som ikke behøver og i de fleste tilfælde slet ikke har noget med den autoriserede kristendom at gøre, ja, er undertiden ligefrem uovervindelige modstandere af enhver såkaldt "religiøs" eller kosmisk opfattelse, hvad skal da skabe forståelse, moralitet og tolerance indenfor det jordmenneskelige seksuelle liv? – Dertil kommer så, at den højeste autoritet i materiel viden og kunnen er den såkaldte moderne videnskab, hvis repræsentanter og ophav også er frigjort af kirkens autoritet. De er også i stor udstrækning vokset fra kirkens dogmer. Da de heller ikke i nogen særlig retning udgør virkelige kapaciteter på det sjælelige eller åndelige område, er de således "ukristne" væsener. Da disse væsener er rådgivere for de "ukristne" eller materialistiske politikere, må verden, eller rettere dens menneskehed, jo netop komme til at udgøre det åndelige og fysiske kaos eller den forvirring på moralens område, som den netop udgør.

Forrige

Næste