1880. I det fremskredent udviklede H-menneske har vi således det jordmenneske, der har bevaret sin oprindelige normalitet igennem den seksuelle poludviklingsepoke. Dets ordinære pol har derfor hele tiden føringen, medens den modsatte pols udvikling kun har fundet sted indenfor rammer eller et område, der er den ordinære pol så underlegen, at den ikke har kunnet distancere denne. Individet har derfor kunnet bevare sin ydre fremtræden, sit kropslige udseende, sin holdning, gang og bevægelse og også til en vis grad sin stemme indenfor den ordinære pols rammer. Og da det heller ikke er vågen dagsbevidst i den modsatte pol, og dets sympati derfor ikke udløser seksuel dragning imod dets eget køn, kendes denne pols fremskredne virkning i H-mennesket kun som dette væsens store talenter i skabelse, det være sig både fysisk og åndeligt. Et H-menneske er altid meget virksomt og produktivt. Hvad det har med at gøre bringes til udvikling og vækst. Intet bliver her forsømt, og intet går til spilde. Enhver bagatel bliver frugtbargjort i væsenets skabelsesprocesser eller foretagender. Da H-mennesket mere eller mindre befinder sig i rækken af jordens mest udviklede mennesker, har det stor åndelig interesse. Det har udlevet alt, hvad der forekommer af trosreligiøsitet og kan derfor umuligt blive tilhænger af dogmer, sekter eller religiøse samfund. Forskningens vej er den eneste acceptable vej for dette væsen. Det udgør derfor den absolutte åndsforsker og bliver her i bedste tilfælde en kolossal kraft både som lærer, skribent og taler. Da dets fremragende medfølelsesevne eller sympati udenfor den enpolede seksualisme ikke har nogen forbindelse med hjernen og den vågne dagsbevidsthed, og den derfor ikke er seksuelt præget, giver den samme væsen en overordentlig stor uskyldighedsglans eller udstråling lig den, der præger alle små børn, såvel indenfor dyrenes som indenfor menneskenes verden. H-mennesket udstråler i større eller mindre grad denne atmosfære eller aura som en altbesejrende charme. Det har overordentlig let ved at vinde andre mennesker for sine ideer og planer. Men disse, den modsatte pols foreløbige goder og affødte manifestationsmæssige overlegenhed, skaber også mange misundere, hvis antipati ligefrem skaber fjendtlighed og forfølgelse mod H-mennesket. Ligesom alle andre forgrundsfigurer bliver H-mennesket et yndlingsobjekt for bagtalelse. Men dets store åndelighed, geniale skabeevne, sympati-, medfølelses- og indlevelsesevne fører det sejrrigt gennem alle genvordigheder og lige ind i den store fødsels forgård. Her vil det uden fare for afsporing få fjernet den sidste lille rest af det seksuelle slør, der holdt den modsatte pols seksuelle funktioner udenfor dets vågne dagsbevidsthed. Det er da ikke mere et H-menneske, men et I-menneske, for hvem indvielsens port er ved at åbne sig. Det skal dog bemærkes, at H-mennesker af den høje åndelige standard, som her til slut er omtalt, endnu er meget sjældne på jorden.
Tilbage til forsiden
Forrige