1928. Med enpolethedens begyndelse, hvilket vil sige, når den ene af væsenernes to seksuelle poler stagnerer, opstår væsenets "udtrædelse af paradiset" eller det såkaldte "syndefald". Hos de væsener, i hvem den maskuline pol stagnerer, opstår "hunkønsvæsenet", medens "hankønsvæsenet" på samme måde opstår i de væsener, i hvem den feminine pol stagnerer. Da indstrømningen af de kosmiske eller åndelige energier, der lader væsenet være et virkeligt gudevæsen, reguleres af de sympatiske anlæg, hvilken regulering altså betinger væsenets opståen enten som mørkevæsen eller som lysvæsen, skal vi her se lidt på disse anlæg. Disse sympatiske anlæg består af to store organregioner, igennem hvilke de kosmiske energier fordeles i organismen og gennem kropslig og åndelig manifestation kommer til udløsning i vedkommende væsens manifestation og væremåde. Igennem disse to organregioner fordeles udløsningen af de kosmiske energier således, at igennem den ene organregion udløses indstrømningen af saligheds- og intuitionsenergien i instinktform, samt primitiv følelse. Dette organsæt kender vi som de to seksuelle enpolede organsæt, der befordrer den feminine og den maskuline tilstand i væsenerne. Igennem disse organsæt fornemmes salighedsenergien som kulminationen af seksuelt behag eller vellyst. Instinktet er den ydre automatiske kilde eller vejleder, der iværksætter den seksuelle drift, der igen er det samme som det, vi kender som parringsdriften. Det andet organsæt er redskabet for udløsningen af hele den intellektuelle side ved væsenet, hvilket vil sige, den vågne dagsbevidste intuition, intelligens og mentale følelse, hvilket igen vil sige: sorg og glæde.
Tilbage til forsiden
Forrige