1929. Bag disse to organsæt eksisterer den regulerende talentkerne, der ligesom alle de øvrige talentkerner i det levende væsen har sit sæde i skæbneelementet i væsenets overbevidsthed eller X2. Da alle livsfunktioner har sin allerinderste eller dybeste rod i denne talentkerne, således at alle andre talentkerner i virkeligheden er udløbere af denne ene store kerne, vil vi kalde denne for "moderkernen" eller "den evige livskerne". Fra dette livets fornemste organ manifesteres og reguleres det seksuelle polprincip og dermed kredsløbet eller selve manifestationen af "den højeste ild" i alle dens faser. Det er denne regulering, der udtrykker sig i hele det levende væsens fremtræden i alle dens tusind- eller millionfoldige nuancer. Studiet af nævnte regulering viser os derfor, hvorfor de levende væsener fremtræder i de særlige mentale og legemlige manifestationsformer, som tilfældet er. Hvorfor fremtræder f.eks. det levende væsen som et dyr? –Hvorfor fremtræder det som et menneske? –Hvorfor fremtræder det som en Kristus, en Buddha eller som et menneske i Guds billede? –Ja, svaret er enkelt og ligetil. Disse det levende væsens manifestationsformer er kun de ydre synlige virkninger af væsenernes seksuelle polkonstellationer og de heraf regulerede sympatiske og intellektuelle anlæg.
Tilbage til forsiden
Forrige