Kontrasterne, livets oplevelse og det primitive menneskes guddoms- eller forsynsopfattelse
1942. Livets oplevelse er således i alle situationer en oplevelse af kontraster.At vi kalder disse kontraster for mennesker, dyr, planter og mineraler, kontinenter, oceaner, skove, sletter, stjerner, solsystemer og mælkeveje, mikrokosmos og makrokosmos, udviklingstrin, karakteregenskaber etc. ændrer ikke princippet.Vi er kommet så langt opad livsoplevelsens højder, at vi kan se, at den gamle forestilling om, at mørket er djævleværk, er synd og ugudelighed, opfundet og holdt i live af et satanisk væsen, kun er et produkt, udrundet af det primitive og uvidende menneskes naive forestillingskreds.Dette væsens sanseområde er af et så snævert format, at der indenfor dette absolut ikke findes nogen detaljer eller lyskontraster af et sådant format, at væsenet her fornemmer livet anderledes.Det måtte derfor danne sig billeder af livet ud fra dets egen bevidstheds natur.Dets egne dyder og idealer måtte derfor danne forbilledet af et forsyn, som det primitive naturmenneskes instinkt lader det have en urokkelig opfattelse af, eksisterer.Det danner sig en gud og moral i sit eget billede.
Tilbage til forsiden
Forrige