Hvorfor det evige væsen skal opleve den kosmiske bevidstløshed
1944. Vi har således her for os livets mørkekontrast.Det jordiske menneske er et væsen, der er i færd med at få tildannet sig en kontrast i kraft af hvilken, det kan blive i stand til at opleve denne kontrasts modsætning: det evige liv eller det højeste lys, den allerhøjeste livsoplevelse.Vi ved, at organismen eller legemet ikke er det virkelige væsen, men at dets evige jeg med dets psykiske overbevidsthed bag organismen derimod udgør det evigt levende, virkelige væsen.Men dette evigt levende væsen er ikke synligt.Det kan kun indirekte opleves igennem dets fysiske og psykiske organismer.Disse bliver derved fejlagtigt opfattet som de virkelige væsener, men de er kun materiekombinationer og således forgængelige.Og da det evigt eksisterende væsen i organismen ikke mere er materialiseret på det materielle eller synlige plan, kommer de uvidende væsener til at ligge under for den overtro, at væsenet nu er opløst og tilintetgjort.Dette er den mest fundamentale oplevelse af det absolut uvirkelige eller den kulminerende kontrast til det absolut virkelige.Og her lyder et spørgsmål, der stadig trænger sig på: Hvorfor skal det evige væsen opleve denne uvirkelighed, denne kosmiske bevidstløshed? –Svaret kan kun blive dette, at det udelukkende sker for, at væsenet kan komme til at opleve, at det er levende.
Tilbage til forsiden
Forrige