Alt er underkastet kredsløbsprincippet og er derfor på vandring eller er under forvandling
1947. Ved at nå frem til kendskab til livet i vor egen spiral får vi kendskab til selve livets evige struktur.Denne struktur betinger, at al energimanifestation går i kredsløb.Det er denne struktur, der betinger dag og nat, sommer og vinter.Det er den samme struktur, der betinger, at vandet f.eks. skiftevis fremtræder som kloakpøl, bliver filtreret i jorden, løber ud som krystalklart kildevand, bliver til atmosfære, bliver til blå himmel, bliver til morgen- og aftenrøde for igen at blive til kloakpøl og således fortsættende.Vi ser også, hvordan den øvrige materie er på vandring i form af faste, flydende, luftformige og stråleformige tilstande.Alt er på vandring, alt er under forvandling, alt befinder sig i kredsløb.Således har det været i al evighed, og således må det blive ved med at være i al evighed.På denne måde sker den evige forandring af de detaljer, af hvilke livet består.Og på denne måde sker tildannelserne af de kontraster, på hvilke oplevelsen af nye livstilstande er baseret, og som atter bliver kontraster eller baggrund for nye oplevelser og således fortsættende.