1950. Hvorfor er det da nødvendigt, at åndelige væsener, der lever i lyset, lever i skønne æteriske materier, skal ned og inkarnere i tunge og grove materier, skal leve i kød og blod, skal arbejde i sten og stål, ja ligefrem udtrykke deres tanker i marmor og granit? –Hvorfor skal væsenerne ned og leve i materier, der udelukkende består af levende animalske mikroindivider, der har vågen dagsbevidsthed, kan tænke, handle, føle og fornemme, og hvis liv og sundhed, livsglæde og velvære i højeste grad bliver berørt af makrovæsenets manifestationer og handlinger, dets spise- og drikkevaner, dets stemninger og tankevaner, dets kærlighed og had til dets mellemkosmiske medvæsener? –For helt at forstå dette må man erindre sig, at al tænkning foregår ved impulser, der udløses af jeget igennem dets overbevidsthed.Disse impulser er i sig selv kun ganske almindelige energiimpulser.I denne deres første tilstand udgør de ikke nogen som helst form for tanke.Det er først igennem en oparbejdet organisation af disse impulser, at jeget bliver i stand til at binde den omgivende åndelige materie.Ved disse impulsers stærkere eller mindre stærke, kortere eller længere tilknytning til denne materie, bliver denne sat i tilsvarende fastere eller mindre faste, kortere eller længere former.Disse ved jegets tankeimpulser opståede bundne former af den åndelige materie udgør de første livsytringer eller manifestationer for jegets omgivelser i dette af den åndelige materie bestående tilværelsesplan.Det er dette plan, vi kalder "den åndelige verden".
Tilbage til forsiden
Forrige