1958. Med denne åndelige invaliditet kommer væsenets længsel efter en virkelig normal førlighed.Og med denne indstilling af bevidsthed i tanke og væremåde kommer individet tilbage til førligheden beriget med erfaringer og evner, der opretholder en permanent beskyttelse imod at komme til at falde tilbage i en ny afsporing på dette særlige felt.Det kan derfor i dette særlige felt ikke mere komme ud i nye afsporinger.Nu kan det kun komme ud for afsporinger i de felter, hvor det endnu ikke har oplevet de nødvendige erfaringer med hensyn til lokallogikken.Og på denne måde fuldkommengøres individet tilsidst.Og verdenslogikken eller næstekærligheden bliver mere og mere til talentkerne og væremåde hos væsenet, indtil det når den totale fuldkommenhed.Da kan det aldrig mere basere noget på en lokallogik, der ikke er identisk med eller passer ind i verdenslogikken og dermed i helhedens eller medvæsenernes ve og vel.Da kan det kun leve for at tjene og ikke for at lade sig tjene.
Tilbage til forsiden
Forrige