Soveevnens tilblivelse og reinkarnationen i sin allerførste spæde eller ufærdige tilstand
1963. I planteriget ser vi den allerførste begyndende spæde form for vågent dagsbevidst liv.Dette liv kender vi som "anelse".Plantens eneste fysiske vågne dagsbevidste oplevelse består således kun i at kunne ane behag og ubehag, men ganske uanalyseret.Den ved ikke, hvad det er for et behag eller ubehag, den oplever.Den kender ikke dets analyse.Men dens første reaktioner heroverfor er, at den tiltrækkes eller drages imod behagsoplevelse, hvilket her vil sige imod lyset og varmen, medens den frastødes af ubehagsoplevelse, hvilket vil sige, af mørket og kulden.Indenfor behagsoplevelsen eksisterer altså de kræfter, der betinger plantens fysiske livsoplevelse, ligesom der indenfor ubehagsoplevelsen eksisterer alle de kræfter, som er dødbringende eller hæmmende for plantens oplevelse på det fysiske plan.Gennem døgnkredsløbet eller dagen og natten skabes plantens første svage kontrastoplevelser.Planten får altså her igennem dagens og nattens påvirkninger de første kontraster ind i sin oplevelsesevne.Den får oplevelse i lysepoken (dagen) og en oplevelse i mørkeepoken (natten).Medens planten i lysepoken eller dagen, der også betyder varmeepoken, folder sig ud og trives, folder den sig ikke ud om natten, der betyder kuldeepoken, men tilhyller sig, lukker sig sammen og gør således en slags modstand imod nattekulden, imod døden eller undergangen.I disse døgnkredsløbets "årstider", dagen og natten, befordres den allerførste spæde form for reinkarnation.Om dagen med dens sollys og varme, der er livsbetingende kræfter for plantevæsenets fysiske liv, stimuleres dette liv.Plantens begyndende dagsbevidsthed bliver således igennem dagens lys og varme stimuleret frem på det fysiske plan, medens den om natten, hvor lyset og varmen er hæmmede og nattekulden derfor dominerende, formindskes betingelserne for denne dagsbevidste tilstands indtrængen på det materielle plan.Der bliver derved en første begyndende rytme i væsenets livsoplevelse.Dets vågne fysiske dagsbevidsthed (anelsesevnen) bliver således forstærket om dagen og formindsket om natten.Denne form for reinkarnation eller livsrytme er ikke så fremtrædende, at den kan udgøre en total, fysisk bevidstløshed, hvilket vil sige: væsenets jegs og overbevidstheds og underbevidstheds totale adskillelse fra planteorganismen, så denne dør.Livsoplevelsen bliver således her ikke afbrudt ved nattens hæmning, men kun svækket en del.Da plantens livsoplevelse som en modsætning hertil i dagens lys og varme bliver forstærket, bliver plantens livsoplevelse derved til en mellem forcering og hæmning skiftende tilstand.Væsenet bliver her af naturen hvert døgn ført ind i en stærk oplevelsestilstand, der efterfølges af en svag oplevelsestilstand.Denne svage oplevelsestilstand betyder altså ikke den fysiske død, men udgør derimod kun den første form for den normale bevidstløshed, vi kalder "søvn".Vi ser i plantens af nattekulden frembragte sammenfoldelse af sine blomsterblade de første svage former for søvn.Denne plantens skiftende bevidsthedstilstand er reinkarnationen eller liv og død i sin første spæde begyndelse.Vi ser således her, hvorledes Gud igennem naturen giver det levende væsen evne til at våge og sove.
Tilbage til forsiden
Forrige