Reinkarnationsprincippet bliver til praktisk kendsgerning
1966. Der, hvor årskredsløbet fremtræder med sine årstider fuldt kontrastrige overfor hverandre, skaber det en større kulmination af lys og en tilsvarende større kulmination af mørke.Med sin vintertilstand, der her ikke er en blot og bar døgntilstand, men derimod udgør en tidsepoke på mange døgn, indenfor hvilke den dødbringende vinterkulde i værste tilfælde fjerner alle betingelser for plantens ydre fysiske livsudfoldelse, opstår der en tilstand, indenfor hvilken alt det ydre sarte liv ved planten virkeligt "dør".Og vi ser her den første begyndende form for den fysiske "død".Vi ser, hvorledes løvet visner, falder af træet eller planten og går i forrådnelse eller opløsning.Træet står da med sin stamme og sine bladløse grene, som tilsyneladende er "døde".Plantens dagsbevidsthed på det fysiske plan er dermed borte.Den kan i denne tilstand ikke ane hverken behag eller ubehag.Dens vågne liv i denne tilstand er nu helt på det åndelige plan.Men takket være kredsløbsprincippet kommer det livgivende forår og den herefter følgende sommer med sol, lys og varme.Og igennem denne Guds indblæsning af liv begynder kræfterne i det halvdøde træs rødder, stamme og grene at udfolde sig.Inkarnationen af nyt liv begynder at åbenbare sig i form af nye skud, nyt løv, nye knopper.Blomster og frugter bliver efterhånden resultatet.Og hvad er det så, vi her er blevet vidne til? –Vi har set hele reinkarnationsprincippet åbenbaret for os lyslevende som en ren praktisk kendsgerning, fuldstændig hundrede procents tilgængelig for fysiske sanser, helt udenom højere kosmisk bevidsthed.Vi har set et træ i fuld blomstring og med frugt og løv, der altsammen på et givet tidspunkt faldt af træet for at gå en død eller opløsning i møde, ligesom vi har set, at livet igen inkarnerede i træets bladløse stamme og grene.Vi er blevet vidne til, at plantejegets ydre liv skifter fra en form for livløshed til liv og atter tilbage til livløshed og således fortsættende.Vi har set, at en del af dens liv ved hvert årskredsløb må inkarnere i nye friske organismedele, nye skud, blade og stilke, nye blomster og nye frugter, som atter må dø, visne og gå sin opløsning i møde akkurat ligesom dyrenes og menneskenes fysiske organismer.Der er blot den forskel, at medens denne udskiftning af fysisk materie hos plantevæsenet kun er partiel, er den derimod total hos dyret og mennesket.Her er det hele den fysiske organisme, der går tabt eller må udskiftes.Men dette forandrer ikke princippet.Det viser kun, at nævnte princip er langt mere udviklet hos dyr og mennesker og har her nået sin kulmination, medens det hos plantevæsenet kun er i sin vorden.
Tilbage til forsiden
Forrige