Hvorledes reinkarnationen er blevet et suverænt og frigjort indre talent hos det animalske væsen
1967. At det netop er reinkarnationsprincippet, der her er tale om hos plantevæsenet bliver til kendsgerning derigennem, at ved søvn går der ikke noget af den fysiske organisme tabt.Der sker ikke nogen udskiftning hverken af lemmer eller organer.Planten folder blot sine blomster sammen i nattekulden.Denne proces sker så at sige udelukkende ved ydre påvirkning.Og noget lignende er tilfældet med partielreinkarnationen hos plantevæsenet.Men denne permanente partielreinkarnation hos planten, denne stadige genoplevelse af det samme princip kan ikke undgå at skabe udvikling og dermed udvidelse af oplevelsen.Efterhånden udvikler der sig derfor i væsenet en indre vanebevidsthed, der efterhånden skaber en indre organisk tilstand, der fuldstændig bliver bygget op og baseret på dette gentagelsesprincip.Denne organiske tilstand får sæde i talentkerner, ud fra hvilke organismen indefra mere og mere bygges op af dette genfødelsestalent.Det er på samme måde, at syn, hørelse, lugt, smag og øvrige sanser er blevet til.Disse er ligeså begyndt at dannes på grund af ydre påvirkninger.Lyset har ved sin påvirkning af væsenet efterhånden skabt synsorganerne, ligesom lyden på samme måde efterhånden har skabt hørelsesorganerne.På samme måde er alle de øvrige sanser blevet til.Medens reinkarnationsprincippet igennem døgnkredsløbet endnu kun reguleres ved en ydre påvirkning og kun kan fremkalde en sovetilstand, så sætter årskredsløbets vinter og sommer derimod sit langt større præg på væsenet og afføder i dette en udvikling af talentkerner for reinkarnation.Reinkarnationen bliver således tilsidst noget, der i selve væsenet udløses ganske udenom de ydre påvirkninger af vinter og sommer i årskredsløbet.Det er dette, der er tilfældet med dyr og mennesker eller de animalske væsener.De fødes og dør ligeså godt i årskredsløbets sommer som i dets vinter.Vi ser, at hos det animalske væsen har reinkarnationsevnen udviklet sig til at blive ikke blot suveræn og uafhængig af de ydre forhold, men den er også blevet total.