Reinkarnationen udvikler sig frem til at kunne finde sted ved materialisation og dematerialisation og bliver således fri af den pattedyriske fødsel og død
1969. Det er denne tilstand, der er blevet fuldkommen hos det animalske væsen.Her kulminerer reinkarnationsprincippet.Her udfoldes den totale reinkarnation.Her er organismeudskiftningen total.Her udløser reinkarnationstalentet en selvstændig fysisk tilværelse og en selvstændig åndelig tilværelse.I planteregionen er reinkarnationen altså, som vi har set, kun delvis, og med hensyn til udskiftning af rod og stamme noget, der delvis besørges af de ydre årskredsløb og delvis af et indre begyndende organisk talent for skabelse af den selvstændige udskiftning af organismen.Hos dyr og mennesker, hvilket vil sige, hos de animalske væsener sker reinkarnationen ikke mere delvis.Her er der kun tale om en total reinkarnation eller udskiftning af organismen.Væsenet slipper helt den fysiske verden, når det mister sin fysiske organisme.Og dagsbevidsthedsmæssigt slipper det den åndelige verden, når det er inkarneret i den fysiske organisme.Først i de senere og højeste udviklede stadier af sin inkarnation i den fysiske materie kan det få åndelig dagsbevidsthed med ind på det materielle eller fysiske plan.Det er dette, der sker til fuldkommenhed ved den store fødsel eller indvielse.Men her er reinkarnationsprincippet også i forfald eller aftagen i samme grad, som netop den åndelige dagsbevidsthed trænger ind i den fysiske hjerne.Og væsenets inkarnation eller fremtræden i fysisk materie bliver mere og mere æterisk.Den fysiske organisme bliver efterhånden så gennemtrængt af åndelige materier, at reinkarnation i denne tilstand foregår i vågen dagsbevidst viljestyring af væsenet selv.Det er denne form for reinkarnation, der allerede nu er under udvikling igennem de såkaldte materialisationsseancer.Væsenet vil således komme til at reinkarnere uden om de animalske eller pattedyriske fødsler, hvor kvinden føder sine børn med smerte.Denne reinkarnation bliver en guddommelig vågen hjernebevidst oplevelse, hvor væsenet så at sige fødes voksent eller færdigt og skal ikke her gennemgå de drastiske repetitioner, som udløser sig i form af fostertilstanden i moders liv og den efterfølgende hjælpeløse tilstand i den fysiske verden, vi kalder barndommen.Dette er det rigtige menneskeriges store privilegium, at væsener her på det fysiske plan får lov at opleve himmeriges rige eller kulminationen af lys på det materielle plan, ligesom det igennem dyreriget eller det dræbende princips regioner har oplevet kulminationen af mørket.Vi skal senere komme tilbage til den del af Guds rige, der således til fuldkommenhed vil komme til at udfolde sig på de jordiske kontinenter.
Tilbage til forsiden
Forrige