"Evas skabelse" som det absolutte grundlag for al bevidsthedsskabelse eller livsfornyelse
1971. Når den ydre påvirkning af det levende væsen fra naturens side har kunnet gå således i forbindelse med samme væsens indre, at der her har kunnet danne sig et talent og dermed et organ for en permanent lovbundet automatisk reinkarnation, skyldes det naturligvis også væsenets polkonstellation.Vi ved fra tidligere analyser, hvorledes denne i planteriget forandrer det oprindelige og endnu i overvejende grad åndelige og topolede væsen til et begyndende enpolet væsen.Vi ser således, at hos nogle væsener er det den feminine pol, der stagnerer, hvorved den maskuline pol i samme væsen får føringen og danner grundlaget for sit ophavs videre indvikling i den fysiske materie til et kulminerende hankønsvæsen, medens det modsatte er tilfældet med andre væsener.Her er det den maskuline pol, der stagnerer, hvorved den feminine pol i væsenet bliver det førende fundament for sit ophavs videre indvikling i den materielle eller fysiske materie som et hunkønsvæsen.Det er denne proces, der i Bibelen er symboliseret i beretningen om "Evas skabelse".Vi er ligeledes igennem de tidligere analyser blevet fortrolige med, at denne forvandling af væsenet danner det absolut faste grundlag for skabelsen af bevidsthed og dermed af fornyelsen af livsoplevelsesevnen.Hvis ikke denne polforvandling eksisterede, ville al livsoplevelse være en umulighed og en evig død være den herskende faktor der, hvor nu livsoplevelsens mangfoldighed stiller alle levende væsener ansigt til ansigt med Gud.
Tilbage til forsiden
Forrige