Martinus: Livets Bog, bind 6, stk. 1975

1975. Vi er nu nået så langt frem i vort studium af livet, at vi er blevet udstyret med de forskellige nødvendige forkundskaber til, at vi på vor intellektualitets vingefang vil kunne begynde at foretage os en rejse igennem "Guds rige". Vi vil rejse ind i zoner og sfærer så strålende lyse og geniale i kulminerende kærlighed og ind i tilsvarende sfærer så mørke, at ingen jordisk fantasi tilnærmelsesvis vil kunne nå op på disse højder i forestillinger om guddommelig almagt og visdom i skabe- og livsoplevelseskunst, som her vil blive åbenbaret for os. Vi vil komme til at gennemrejse årtusinder og atter årtusinder indenfor brøkdele af sekunder og der få lejlighed til sammen med Guddommen at se, ikke blot dette, at én dag er for Herren som tusinde år, men også komme til at opleve det som kendsgerning, at den samme oplevelse uden for tid og rum eller i selve det evige kosmos også gjaldt ethvert andet levende væsen og dermed også os selv. Med Gud i vort eget indre og ét med Gud i alle ydre foreteelser vil vi således farefrit kunne rejse igennem alle livszoner eller de mange boliger i Faderens hus. Alle vegne vil kærlighedens stråler lyse op for os og beskytte os, ligegyldig hvilken som helst zone eller hvilken som helst sfære vi så end måtte gennemfare. Vi vil alle vegne befinde os i Guds åsyns strålevæld, og i dette intellektualitetens og kærlighedens altgennemtrængende skin blive vidne til, at "alt er såre godt". Vi vil i dette vort intime forhold til vor evige Fader nu begynde at gennemvandre hans evige, fysiske og åndelige verdener. Vi vil gennemrejse universet eller verdensaltet, mikrokosmos og makrokosmos såvel som mellemkosmos og derved blive fortrolige med områderne i dette vort kosmiske eller guddommelige og evige hjem. Vort udgangspunkt er den nuværende fysiske verden, i hvilken vi lever. Og herfra vil vi nu blive ved med at rejse og rejse, indtil vi har gennemfaret tiden, rummet og evigheden og atter er tilbage på vort fysiske udgangspunkt.

Forrige

Næste