1976. Vi begynder vor bevidste vandring i Guds rige i et område, vi er særdeles fortrolige med.Vi befinder os pludseligt i et strålende solskin.Omkring os lyser og funkler en varmende sommerdag med hele sin store udfoldelse.Fuglene synger deres jubelsang imod himlen.Ud over engene er bredt det herligste blomstertæppe.Her funkler de mest geniale udfoldelser af livskunst i farver.Vi ser en verden i sin allerhøjeste udfoldelse af skabelse i solspektrets skønne farver.En rigdom af balsamiske dufte opfylder luften med psykiske vitaminer, der igen er føde for sjæleregionen, idet de er oplivende momenter for skabelse af lys og velvære i sindet.Hinsides blomsterrigets skønne farveocean skimter vi mellem to bakkedrag havets blå flade.Her ser vi fjerne skibe for fuld damp og for fulde sejl styre udad imod verdenshavene med mennesker, gods og guld.Oppe over vore hoveder ser vi en skinnende sølvfugl med sin kostbare last af liv og værdier ile endnu stærkere udad imod verdens fjerne lufthavne, til millionbyer med fremmede mennesker, racer og folk.Nu er den forsvundet, og dens brummen er afløst af den samme slags lyd som fra et lille insekt, der i ligeså energisk flugt iler mod fjerne mål i ligeså vigtige ærinder indenfor dette lille væsens livssfære.På græsmarken ligger køerne dorske i solvarmen og tygger drøv.En sommerfugl flagrer rundt i disen her og der, medens et lille firben ligger og soler sig trygt i brinkens udløbne sand i vor nærhed.Rundt på markerne ser vi solbrændte mennesker i gang med markarbejde, den sæd og høst som ad åre skal give brødet til mange sjæle.Ved kysten boltrer sig badegæster, unge og gamle, i de blågrønne vover for at samle kræfter til arbejdet i årets øvrige måneder på kontorer, værksteder og andre arbejdspladser.Alt er strålende liv.Og alt er badet i et væld af kraft fra livets store kilde.Alt vibrerer i varme og lys og giver liv og glæde. Vi har således her for os en strålende sommerdags kulmination af liv.Vi er ikke ukendte med dette syn.Det væsentlige i et sådant sommerdagens panorama har vi oplevet igennem mange inkarnationer.Men derimod er vi ikke så fortrolige med, at dette guddommelige lysvæld er den begyndende spæde fornemmelse af Guds stråleglorie eller den overjordiske atmosfære, der altid er omkring "livets tempel" eller det "Faderens hus", indenfor hvilket vi alle skænkes livets oplevelse.I dette tempel indblæser Gud de levende væsener sin guddommelige ånd og forvandler dermed dyret til mennesket i sit billede.I sommerdagens lysvæld er vi i Guds modtagelsesværelse.Her møder den fortabte gudesøn atter sin himmelske Fader.
Tilbage til forsiden
Forrige