1984. Hedningerne, der befolker den ydre forgård, er alle væsener, der endnu lever som redskaber for det dræbende princips manifestationer, lever som vældige fysiske dræbere.Dog må det bemærkes, at de ikke er helt bevidste i denne deres livstilstand.I nogle situationer ved de ikke af, at de er dræbere, og i nogle situationer er de fuldt bevidste i deres dræbende væremåde og retfærdiggør denne deres mentale tilstand med begrundelsen "retfærdig harme" og "hellig vrede".På denne harme og hellige vrede er al krig og ufred begrundet.Og så tror man, at man er kristen og i en vældig kontakt med den højeste moral.Men alle vegne, hvor forsvaret for en tilværelse er med sværd, mord og drab, alle vegne, hvor man ikke elsker sin næste, ikke elsker dem, der hader en, og ikke velsigner dem, der forbander en, og ikke tilgiver sine fjender således, som Kristus på korset tilgav sine fjender eller bødler, der er man endnu i dyrets forgård, lige meget hvor meget man så end prædiker humane dogmer eller kærlighed.Her er man uvidende og handler i stor udstrækning efter jungleloven, er intolerant overfor anderledes tænkende.Alle disse trosvæsener, som endnu ingen som helst viden repræsenterer på det åndelige område, og som i virkeligheden slet ikke har oplevet selv kun en lille grad af kristusmentalitet, er endnu hedninger og befinder sig i hedningernes forgård i livets tempel eller Faderens hus.Jo før man kommer til at opdage dette, desto bedre for hver især, desto mere vil man arbejde på at blive en virkelig "Jesu discipel", et væsen der aflægger alt drab og i sin kostsituation ophører med at dræbe og slagte dyr, ophører med at æde dyrenes kød og blod.Intet væsen er fri for hedenskab, sålænge det endnu æder andre animalske væseners kød og blod og dermed berøver disse deres medvæsener flere år af deres unge liv, i hvilke de skulle have nydt Guds frie og dejlige natur.
Tilbage til forsiden
Forrige