2009. Det primære i den sande vej til indvielsen eller til fuldkommenheden er altså næstekærligheden.Der er absolut ingen som helst anden vej.Men denne vej med dens store sympati for og hensyntagen til sin næste er ikke altid i særlig høj kurs hos de søgende mennesker.De vil meget hellere tro på en vej, der er i kontakt med dyrkelsen af deres selviske begærs tilfredsstillelse.At det ikke er næstekærlighedsudviklingen, der er det primære i mange af de søgendes opfattelse af vejen til lyset, bliver man også vidne til, når man ser, at læste forfatteres skrifter undertiden kan udvise ligefrem foragt for næstekærlighedsbuddet i form af nedsættende udtryk om dette princip, der er "al lovens fylde".Nej, der er rigtignok andre ting, der efter disse frembrusende, selvbestaltede reformatorers mening, er det eneste fornødne, hvis verden skal komme til at leve i fred.Men her må man undskylde disse mennesker.De er slet ikke i stand til at se, hvor dødfødt deres mening er med hensyn til skabelsen af en virkelig varig fred eller human kultur.Den erfaringsmangel, deres opfattelse i det givne felt så tydeligt afslører, er de ikke selv herre over.Denne mangel kan kun ophæves ved deres videre udvikling.Det er nødvendigt at holde dette syn på disse fra næstekærligheden afsporende reformatorer fast, thi disse kan ofte have store evner til at suggerere folk til at tro på deres afsporende ideer og opfattelser.Enhver, der søger at vise menneskene en anden vej til freden og fuldkommenheden end den absolutte næstekærlighedens vej, hører med til de "falske profeter", som Kristus advarede menneskeheden imod.
Tilbage til forsiden
Forrige