2011. Man skal altså kende træet på dets frugter.I modsat fald dyrker man de træer, hvis frugter er ufred, vrede, had og forfølgelse.Væsener, der vil have, at alle andre væsener skal være akkurat sådan som netop de ønsker, de skal være, og ellers bliver irriteret på dem, udgør de bakterier, af hvilke al mental forgiftning opstår og den heraf følgende omstændighed, at oplevelsen af det daglige liv i tilsvarende grad bliver et helvede, et ragnarok, en tilværelse, der ligger langt hinsides fred og harmoni imellem menneskene.Det bliver i alle situationer krig enten på den ydre eller indre front og dermed efterhånden til krig på begge fronter.Og væsenet er, før det ved af det, et geni i at skabe uro og dermed drab af livslykke alle vegne, hvor det så end måtte vise sig.