Livets Bog, bind 6
Bønnens inderste kilde
2015. Bønnen er som nævnt en stor magisk kraft. Den er nedlagt i alle levende væsener og kommer til synligt udbrud i alle væsener, der er så langt fremskredne, at deres indre mentale impulser baner vej til reaktioner i ydre tilkendegivelser f.eks. i lyd. Sådanne ydre tilkendegivelser af indre sjælelige impulser eller reaktioner kender vi som dyrets angstskrig. Når et sådant dyr er i en overhængende livsfare, skriger det. Til hvad nytte er dette skrig? – Hvilket formål skal det opfylde? – Rovdyret, der overfalder sit offer er ikke lydhør overfor dettes dødsskrig. Hos et sådant væsen forekommer der ikke noget talent i form af at føle medlidenhed i den givne situation. Overfor rovdyret har dødsskriget altså ingen betydning. Hvad med dyret selv? – Det har absolut ikke nogen særlig bevidst forudberegnende hensigt med sit skrig. Det skriger blot, når det pludselig bliver forskrækket og kommer i dødsangst. Skriget udløses ganske automatisk. Nævnte dødsskrig er altså en medfødt organisk funktion ligesom dette at høre og se, føle og fornemme. Dødsskriget er altså en uden om dagsbevidstheden fungerende ubevidst reaktionsevne. Det er vigtig for den studerende her at gøre sig dette begribeligt, for vi er her ved den inderste kilde til det, der senere hos mennesket fremtræder under begrebet "bøn".