Det femte bud kan også overtrædes i vort forhold til vor organismes mikrovæsener
2027. Vort jegs daglige liv er vort jegs forhold til vor organisme, der i sig selv er en verden beboet af myriader af levende væsener, hvis sundhed og velfærd vort jeg er med til at bestemme.Det kan altså betinge sundhed og velvære, ligesåvel som det kan betinge sygdom og undergang for disse små væsener i deres verden.Det må altså her tage stilling til disse væsener, hvad enten det ved det eller ikke, hvad enten det vil det eller ikke vil det.Dets forhold til disse små væsener betinger altså sundheden og velværet i dets organisme eller usundheden, sygdommen og dermed organismens undergang.Hvis ikke væsenet opfylder betingelserne for skabelsen af de små væseners liv og velvære, betyder det død og undergang for dets egen organisme.At buddet: "Du skal elske din næste som dig selv", er lovens fylde, finder vi således her som en lysende kendsgerning.Det femte bud, "du skal ikke dræbe", kan altså også overtrædes i vort forhold til livet i vor egen organisme.