Det levende væsens organisme kan kun eksistere som en skabt ting, beregnet på at skulle opfylde et nyttigt formål for noget levende
2042. Men en storm, en regnbyge, en klædning etc. udfylder et nyttigt formål uden i sig selv at være levende.Det samme er tilfældet med de levende væseners organismer.En sådan organisme er også kun en kombination, sammensat af forskellige bevægelsesarter.Den er ligeledes blevet til og skal igen ophøre.Den er altså ligesom alle andre skabte foreteelser kun noget midlertidigt og beregnet til at opfylde et formål.Hele dens struktur, dens organer, øjne, øren, mave, hjerte, lunger og nervesystem, ja, hvert et organ eller system i organismens struktur og sammensætning er beregnet på at udfylde et nyttigt formål.Men dette nyttige formål kan ikke være for noget, der er dødt eller livløst.Det må absolut være for noget levende, og for hvem denne nytte kan være til velbehag eller velsignelse.