Vejen ind bag forhænget i livstemplet går kun gennem indvielse
2048. Menneskehedens store forventningsfulde øjne har i årtusinder og atter i årtusinder været rettet imod stjernehimlen, uden at man i virkeligheden vidste eller kunne forstå, hvad det var, man så.Videnskaben har også rettet deres vældige teleskoper og andre optiske apparater imod det samme funklende tæppe, ligeledes uden at vide, hvad det var, de i virkeligheden var vidne til.De fik bare ved hjælp af de optiske apparater kun noget mere at se af den samme slags.De så flere hundrede tusinde lysår længere frem over det samme lysende tæppe eller forhæng.Men en ting, man ikke forstår, bliver ikke mere forståelig, selv om man ser flere af den samme slags ting.Et apparat, man ikke forstår, bliver ikke mere forståeligt, fordi man ser et eller to apparater til af samme slags.Det materielle syn, hvilket vil sige, den uindviedes syn, kan ikke gennemtrænge forhænget til det allerhelligste.Ligegyldigt hvor mange lysår man så end kan forlænge sit materielle syn ud i verdensrummet, vil man dog kun se det samme lysende tæppe, det samme forhæng foran det allerhelligste.Vejen ind hinsides templets forhæng går udelukkende kun igennem indvielse, hvilket vil sige: igennem opnåelsen af kontakten med universets grundtone kærligheden eller dette, at være ét med Gud.At være ét med Gud er igen det samme som at se alt fra Guds eget udsigtspunkt og i alt at tænke Guds tanker og se Guds mening og plan.Uden denne indstilling gjort til vanefunktion eller C-viden vil det være umuligt at opleve det allerhelligste.
Tilbage til forsiden
Forrige