At se universet som en samling stjerner og mælkeveje er ikke nogen løsning på livsmysteriet
2049. Vi er altså kommet til forhænget ind til det allerhelligste, der som nævnt på det fysiske plan viser sig som nattens stjernehimmel.Nu vil man måske her hævde, at denne himmel dog kun er en samling sole, mælkeveje og lysende tåger i et umådeligt "tomrum".Og det er jo rigtigt nok, set fra det almindelige fysiske synspunkt, men er det nu også det endelige facit? –Absolut ikke.Det er ikke nogen som helst løsning på livsmysteriet at se verdensaltet som en samling stjernetåger og mælkeveje.Vi kommer her til et felt, hvor vi må begynde at se en hel anden virkeligheds tilstedeværelse end den tilvante fysiske.Og i kraft af vor nuværende i kosmiske analyser trænede og tilvante tænkning, tænkningen i Guds tanker og bevidsthed eller den tænkning, der udgør den såkaldte "hellige ånd", vil vi nu få at se, at den ydre fysiske verden ikke i nogen som helst situation er det, den ser ud til at være, og at det, den ser ud til at være, aldrig i noget som helst tilfælde kan være det primære eller den absolutte inderste sandhed.Dette syn vil i alle situationer kun være en sekundær foreteelse, igennem hvilken en helt anden virkelighed eller livsverden afslører sig.
Tilbage til forsiden
Forrige