En bog har to former for virkelighed: den sekundære virkelighed og den primære virkelighed
2050. Ligesom en bog repræsenterer to former for virkelighed, således udgør hele universet eller verdensaltet ligeledes to former for virkelighed.Den første form for virkelighed ved en bog udgøres af alt det ved bogen, der er fysisk synligt, hvilket igen vil sige: det materiale, af hvilket bogen består, såsom tryksværte og papir.Men tryksværte og papir er jo ikke det primære ved bogen.Det primære ved bogen er dens mentale indhold, hvad enten det er et digt, et eventyr, en rejseskildring eller en videnskab etc.Og for at åbenbare dette usynlige indhold er bogens fysiske struktur jo skabt.Men da det ikke er bogens usynlige indhold, der er skabt for bogens skyld, men derimod den fysiske bog, der er skabt for det usynlige indholds skyld, bliver bogens fysisk synlige del således kun det sekundære ved bogen.Begge de to realiteter ved bogen udgør hver for sig en form for virkelighed.Og vi kan kalde den fysiske side ved bogen "den sekundære virkelighed" og den usynlige del ved bogen "den primære virkelighed".