Den daglige fysiske tilværelse er en vandring i "bogstaver", "ord" og "tekster", der udgør Guddommens direkte tale og afsløring af livsmysteriet for den, der efterhånden har lært at forstå dette "sprog"
2064. Den hellige ånd er således intet mindre end videnskaben om den primære virkelighed bag ved den sekundære fysiske virkelighed.Hele den daglige fysiske tilværelse er altså for det levende væsen en eneste stor vandring i "bogstaver" og "tekster", en vandring i en vældig guddommelig tale, en vandring i en enestående henvendelse fra en evig Guddom til sin ligeså evige søn.Tænk – Guddommen så nær og dog så fjern fra det endnu ufærdige jordiske menneskes dagsbevidste oplevelsesevne.Det vandrer i denne store åbenbaring, denne Guddommens store tilkendegivelse uden at vide, hvad det er, det ser eller bliver vidne til.Det eneste store fornødne for det jordiske menneske er således udelukkende dette: hurtigst muligt at komme til at lære at "læse" denne "tekst" og "tale", lære dette Guddommens eget sprog at kende.Det er fra kendskabet til dette Guddommens sprog og det herigennem oplevede bevidste samvær med Guddommen, at de store vise eller verdensgenløserne har fået deres viden.Kristus udtalte jo, at det, han fortalte menneskene, var det, Faderen havde fortalt ham.Visdommen eller livets sandheder er ikke noget, man skal blive ved med at have fortalt af andre enten igennem bøger, prædikener eller foredrag.Et sted må visdommen jo være at finde som direkte oplevelse af virkelighed.Og dette "sted" er netop ikke et særligt sted henne, her eller der, det er en tilstand.Og det er denne tilstand, mennesket bliver udviklet hen imod.