Martinus: Livets Bog, bind 6, stk. 2071

2071. Men en stadig eller permanent tilgivelse af "syndere" eller virkningerne af menneskets ufærdige side ville jo betyde, at det derved aldrig nogen sinde kunne komme til at opleve virkningen af sine handlinger. Det ville således aldrig i virkeligheden kunne komme til at høste det, det såede. Det ville være et væsen, der stadig kunne skabe årsag til onde handlinger, men det ville aldrig selv komme til at opleve virkningerne af disse onde handlinger. Disse virkninger ville altså skabe gene og lidelse for væsenets næste, men det ville aldrig selv komme til at medvirke til at bøde på disse lidelser. Det ville aldrig komme til at gøre godt imod sin næste. Det kunne jo undgå dette ved at få "syndernes forladelse". Hvis dette syndsforladelsesprincip var det endelige facit eller den endelige løsning af dette væsenets uheldige eller "syndige" forhold til sin næste, kunne det aldrig nogen sinde blive til et virkeligt bedre menneske. Hvorfor skulle det ikke høste det, det såede? – Man har aldrig nogen sinde set, at man i naturens store skabelsesområde kan så rug og heraf høste hvede, så roer og heraf høste kartofler. Her gælder det ufravigeligt, at man kun kan høste det, man sår. Man kan ikke her så ukrudt og deraf avle nytteplanter. Hvorfor skulle det være anderledes i andre former for sæd- og høstprincippet eller i andre årsags- og virkningsfelter? – Den yderste logiske konsekvens af syndsforladelsesprincippet måtte føre til, at ingen selv kom til at opleve virkningerne af deres onde handlinger. Hvis denne tilstand virkelig var den almengældende eller førende i verdensudviklingen, ville intet som helst menneske nogen sinde kunne komme til at opleve visdommen. Visdommen er ikke andet end konsekvensen af de mørke erfaringer. Visdommen er en viden om og en fortolkning af, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Men hvordan skulle denne visdom nogen sinde blive realistisk, selvoplevet af væsenet, hvis det altid kunne blive fritaget for at opleve virkningerne af dets onde handlinger ved "syndsforladelse"? –

Forrige

Næste