Livets Bog, bind 6
Mikrokosmos, makrokosmos og mellemkosmos
2078. Dette kærlighedens domæne eller Guds rige fremtræder for os i en ydre fysisk struktur, vi kalder "verdensaltet". For enhver iagttager fremtræder dette verdensalt i tre særlige perspektiviske afdelinger eller områder, mikrokosmos, makrokosmos og mellemkosmos. Oprindelig har man kun betragtet verdensaltet som to områder, men her i Livets Bog har vi fået et nærmere indblik i verdensaltets struktur, der viser os "mellemkosmos" som et særligt selvstændigt kosmos. Medens mikrokosmos og makrokosmos viser sig at være henholdsvis en stjerneverden i det små og i det store, er mellemkosmos derimod udtryk for alle de særlige former, materien eller stoffet i kraft af en allestedsnærværende bevægelsesenergi bringes til at fremtræde i. Ligefra vor egen organisme og ned til de allermindste for os synlige former for levende væseners organismer, ligefra de hårdeste klippeformationer og stendannelser til de mest luftige skyformationer og stråleformige foreteelser, ligefra alt, hvad der findes af menneskelige, dyriske og vegetabilske livsformers frembringelser, ja kort sagt, alt hvad der forekommer af former og ting, der afviger fra sol- og stjerneformerne i makrokosmos og mikrokosmos, udgør "mellemkosmos". Disse to former for kosmos er netop karakteristiske ved denne deres form. Stjerneformen i mikrokosmos er ganske vist ikke synlig for de blotte øjne, men igennem videnskabens instrumenter og beregninger er den blevet til kendsgerning for menneskeheden i form af atomvidenskab. For det kosmiske syn er det i virkeligheden det samme princip, vi således bliver vidne til i mikrokosmos som i makrokosmos. Forskellen er kun perspektivisk. Det ene felt fremtræder for os som småt og det andet felt som stort. Men imellem disse to felter af stort og småt har vi altså mellemkosmos, der udgør vor direkte daglige oplevelse af livet.