Den sekundære virkelighed igennem hvilken den primære virkelighed åbenbares
2082. Vi har altså for os det materielt synlige verdensalt.Det er den store livets bog, hvis usynlige indhold er åbenbaringen af den evige sandhed og dermed af vejen og livet.Foreløbig lever menneskene altså i mellemkosmos, der er den materielt synlige verden.Men denne verden udgør kun den sekundære virkelighed, igennem hvilken den primære virkelighed altså udtrykkes eller åbenbares.Hvad siger da Gud først til den søgende forsker i kraft af de tre kosmos? –Han siger eller tilkendegiver åbent og klart, at disse tre kosmos ikke er livsmysteriets løsning eller det endelige mål for det levende væsens erkendelse af viden.