2087. Og denne vor væremåde har nu ført os ind i livstemplets allerhelligste. Vi har adgang til "pagtens ark", der er det samme som Guds eget udsigtspunkt. Vi er i den mentale tilstand, hvor vi er ét med Gud i væremåde og forhold til vor næste. Det var jo betingelsen for at komme ind i dette livets helligste område. Her i sammensmeltningen af vor mentalitet og vor almægtige Faders mentalitet er vi kommet til direkte oplevelse af hans åbenbaring. Den begynder med at lade os opleve et umådeligt tomrum. Alt er pludseligt forsvundet fra vor tilværelse, ja selv vore organismer, psykiske såvel som den fysiske, er fjernede fra vor sansefornemmelse. Da der ikke er nogen som helst detaljer eller bevægelse i dette tilsyneladende "intet" eller endeløse tomrum, er der her heller ingen forvandlinger eller skabelser. Men hvor der ingen skabelse er, der er der heller ingen tid eller rum. Men rummet markeres alligevel her ved at være gennemstrålet af et gigantisk lysocean. Lyset har fuldstændig guldets farve. Det er som om rummet gennembrydes af lysende guldtråde. Intet som helst andet eksisterer her. Intet som helst er synligt af vor egen organisme. Intet som helst markerer noget for sanserne om vor eksistens. Der er ingen som helst ydre synlig fremtræden. Men i lysoceanet af funklende guldtråde føles kun én eneste fornemmelse, og det er følelsen af at være "ét med Gud". I sandhed, her i livstemplets allerhelligste er vi "ét med den evige Fader". Alt lyser i guld, guld og atter guld.