Livets Bog, bind 6
Den evige Guddom begynder i livstemplets allerhelligste at tale til sin tilbagevendte søn
2088. Og i denne lyshavets åbenbaring af uendeligheden og evigheden overfører den evige Fader udødelighedsoplevelsen og den kosmiske bevidsthed til sin hjemkomne søn. I lyshavets strålevæld føler den hjemkomne gudesøn sin almægtige Faders ånd og tanke i visioner og tale overskygge sig. Med følgende overjordiske tankemanifestation eller bevidsthedsoverføring tog Gud det nyskabte "menneske i sit billede" til sit hjerte og indviede sin evige søn i livets mysterium. Og igennem rummet lød den Almægtiges røst:
      "Min kære elskede søn! Ét med mig er du nu på livets allerhøjeste tinder. Afklædt materien er du her udenfor former og ting. Du er udenfor tiden og rummet, udenfor tider og afstande. Du oplever her sammen med mig din evige eksistens, den eksistens du hele tiden har haft bag din tids- og rumdimensionelle væren, bag din fysiske fødsel og død, bag din ungdom og alderdom, bag din viden og uvidenhed, bag din fuldkommenhed og ufuldkommenhed. Men da du ikke vidste, at du havde denne evige eksistens udenfor tiden og rummet her hos mig og ikke kendte din høje identitet som min elskede søn, måtte jeg omskabe din ånd, forny dine sanser og derved sætte dig i stand til at se og opleve den markering, ved hvilket alt lys bliver tilgængeligt for den vågne dagsbevidsthed, nemlig "mørket". Ved at lægge mørket under din vilje skabte jeg muligheden for dig til at komme ud af den uvidenhed, der forhindrede dig i at kende forskel på "godt" og "ondt". Du kunne nu frit eksperimentere med disse tilbøjeligheder, begær og tilfredsstillelser. Du kunne hade og forfølge, dræbe og lemlæste, når du mente, det var vejen frem for dig. Du kunne stjæle, lyve og bedrage, når du troede, det var din livsbetingelse. Men du opdagede efterhånden, trods de midlertidige fordele denne din væremåde eventuelt gav dig, at du var bange. Du blev jaget til døde og måtte hele tiden være på vagt, hvor du så end gik og stod. Du måtte finde på raffinerede metoder, ved hvilke du kunne blive dine medvæsener overlegne, i modsat fald blev de dig overlegne. Ja, du endte undertiden i slaveri og trældom, blev en handelsvare til salg for højeste bud, pint, plaget og pisket til døde, fordi du undertiden søgte at gøre modstand, ligesom du selv har været slavepisker og udnyttet andre mennesker til døde. Men slå dig ihjel kunne man ikke. Du fødtes atter og atter, blev mere og mere raffineret til at finde på midler til at albue dig frem over dine medvæsener og leve højt på disses bekostning. Du blev et såkaldt "kulturmenneske" og dannede sammen med ligesindede væsener "civiliserede" samfund eller "kulturstater". Her kunne man begynde at se svage antydninger af mit begyndende billede i dit væsens indre. En vældig bevægelse, en begyndende "menneskelig" intellektualitet forandrede langsomt din verden. Du underlagde dig millioner og atter millioner af naturens hestekræfter. Du bragte naturen til at arbejde for dig. Den bar dig hen over kontinenter og have, højt over skyerne og højt over de højeste bjergtoppe. Den førte dig ned igennem havenes hemmeligheder, og den førte dig fra pol til pol. Maskiner arbejdede for dig og udspyede nyttegenstande i tusindvis. Naturen bragtes således til at bære dine byrder. Du behøvede kun at dreje på knapper, haner og kontakter, så havde du lys, varme og vand og meget mere. Elevatorer førte dig til skyskrabernes toppe og tilbage igen. Igennem andre maskiner kunne du mangfoldiggøre dine tanker i form af bøger, blade og billeder. Igennem radio og fjernsyn kunne du høre og se verdensbegivenhederne hjemme i din egen stue. Men midt i disse begyndende menneskelige herligheder eller kulturgoder var du i virkeligheden mere ulykkelig end skovenes vilde dyr. Du frøs undertiden ihjel i de arktiske egnes isterræner og vansmægtede til døde i tropernes brændende sandørkener. Somme tider styrtede du ned fra vældige højder og forulykkede, og somme tider måtte du efterlade dit legeme i havenes skjulte dybder og afgrunde. Men som søn af mig kunne du stadig ikke dræbes. Du opstod atter og atter i et nyt legeme. Du blev mere og mere genial til at beherske materien. Du begyndte at færdes med et tempo, der oversteg lydens hastighed. Erfaringer, du før var måneder om at opleve, kunne du nu opleve i et tilsvarende antal af dage og uger. Din bevidsthed udvidede sig med kæmpeskridt."