2092. Og den guddommelige røst fortsatte: "Min kære søn! Du er nu nået frem til det livsstadium, hvor man ikke i nogen som helst situation tager fejl af lys og mørke. Du kender nu forskel på "godt" og "ondt". Efter at have været ekspert i at så og høste lidelse, død og undergang, ved du nu, hvilke årsager, der skaber "det onde", og hvilke årsager, der skaber "det gode", hvad der skaber "helvede", og hvad der skaber "himmerige". Du står nu som et højintellektuelt væsen, der er fuldstændig suveræn og fri, kan gøre, hvad du vil. Men da du nu besidder højintellektualitetens viden og kunnen, kan du kun gøre "det gode". Du ligger ikke mere under for den uvidenhed, af hvilken enhver afsporing og dermed skabelsen af "det onde" udelukkende betinges. Du er nu så meget i mit billede, at du kan sammensmelte med dette og derved opleve mig i dig og her se din guddommelige eksistens og storhed udenfor tiden og rummet, udenfor livet og døden og opleve den sande virkelighed, se dig selv som ét med tidens og rummets Skaber, og ét med livets og dødens Herre. I kraft af denne din høje livskvalifikation vil jeg nu lade din evige arv, min ånds sanse- og oplevelsesevne i renkultur overgå i din bevidsthed. Og således sammensmeltet med mig skal jeg her fra livets tinder lade dig opleve, hvorledes jeg i min alvidenhed, i min almagt og i min alkærlighed skaber, styrer og behersker verdenerne, solbyerne og mælkevejene ligesåvel i makrokosmos som i mikrokosmos, ligesåvel i det store som i det små. Du vil se, hvorledes jeg lader alle slutfacitter, alle færdige resultater af min altomfattende skabelse udelukkende være til velsignelse, fred, skønhed og glæde for de levende væsener. Ikke ét eneste væsen af de umådelige hærskarer af væsener, der befinder sig rundt om på kloderne og verdenerne i min umådelige udstrækning i tid og rum, vil undgå dette slutresultat eller denne min velsignelse. I vort daglige samvær skal jeg vise dig, hvorledes jeg igennem kontrasterne: lys og mørke i alle variationer, opretholder den evige livsoplevelsesevne i alle væsener, så de alle ligesom du kan komme til at opleve deres evige væren i mig og se, at de er mine sønner, de er mit kød og blod, de er mine sanser eller livsredskaber, de er mine øjne og øren, de er min hjerne, og de er mit hjerte. Kun igennem dem og for dem kan jeg manifestere mit liv, min hensigt og væremåde, min viden og kærlighed. Igennem dem skaber og opretholder jeg verdensaltet med alle dets nuancer og detaljer i mikrokosmos og makrokosmos. Og hele denne min herlighed kan jeg nu lade dig få del i, fordi du er gået igennem korsfæstelsen for dine brødre, du elskede dine fjender, du bad om tilgivelse for dem, der hadede og forfulgte dig, og for dem, der bagtalte dig og ville gøre din guddommelige position her i mig til bedrageri, pral og storhedsvanvid for dine omgivelser. Men i din urokkelige rodfæstning i mig, i din tillid og kærlighed til mig i væsenerne sejrede du over alle vanskeligheder, over alt mørke. Din urokkelige tro på og senere realistiske oplevelse af, at der udelukkende kun var en kærlighedens mening bag alle mørke foreteelser, i forbindelse med din urokkelige tillid til min tilstedeværelse i alt og alle, førte dig sejrrigt frem for mit åsyn."
      Her forstummede den evige Faders røst, og gudesønnen så, at han endnu befandt sig i guldhavets domæne eller tomrummet med de gyldne tråde.