Hvorfor vort jeg altid må forekomme umanifesteret, og hvorfor uendeligheden og evigheden er til stede i alle størrelser i tid og rum
2094. Den evige Fader fortsatte: "Uendeligheden og evigheden er således det samme som det "noget" i os, der aldrig har begyndt og aldrig kan ophøre med at eksistere og derved er en fuldstændig modsætning til en hvilken som helst tids- og rumdimensional foreteelse, der kun kan eksistere som begrænset.Dette vort evige og virkelige selv eller jeg må derfor overalt i sin egen natur forekomme umanifesteret.Denne umanifestation vil aldrig i noget som helst tilfælde kunne fremtræde under anden form end netop som et "intet".Men dette "intet" er således ikke i noget som helst tilfælde et virkeligt "intet".Det udgør et umanifesteret noget.Men som et umanifesteret noget må det i forhold til det manifesterede blive at betegne som et "intet".Og som sådan bliver det altså i virkeligheden kun det samme som "en tænkt modsætning" til det manifesterede.Noget absolut "intet" eksisterer således ikke og kan aldrig nogen sinde komme til at eksistere.At dette umanifesterede evige element, som udgør dit og mit jeg, ikke er et "intet", men et "noget", som opfylder altet, kommer blandt meget andet også til syne eller bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at uendeligheden og evigheden er til stede i en hvilken som helst skabt eller tids- og rumdimensional foreteelse.Deler vi f.eks. en ært, vil vi se, at den kan deles i to halvdele.Hver af disse to halvdele kan igen deles og således fortsættende i det uendelige.Vi kan således aldrig nogen sinde i denne deling komme til så lille en del, at den ikke igen kan todeles.Det er rigtigt, at vi ikke kan gøre det med hænderne, fordi delene bliver så mikroskopiske, at de ikke bliver tilgængelige for vore grove fysiske sanser.Men okkult eller kosmisk set kan vi jo fortsætte uden nogen sinde at kunne komme til vejs ende med denne deling.Uendeligheden i rum er altså til stede i selv den for os mindste ting.Tager vi et sekund, kan dette jo også deles i to halvdele og disse igen deles og således fremdeles i det uendelige.Og vi kommer således her til at se uendeligheden i tid, hvilket vil sige, at evigheden er til stede i de for vore sanser forekommende mindste former for tidsrum.Hvad er så de for størrelser, vi opfattede i forbindelse med ærten og sekundet? –Hvad er en centimeter, og hvad er et sekund, når de i deres masse således viser sig at være uendelige? –"
Tilbage til forsiden
Forrige