2099. Den evige Fader afslørede videre sin og sønnens inderste væsenskernes urørlige eksistens hinsides den tids- og rumdimensionelle verdens allerhøjeste psykiske tinder. "De gyldne tråde er nævnte moderenergis passage igennem grænseområdet mellem det umanifesterede og det manifesterede. De udgør den allerførste eller højeste form for sansning af din og min evige struktur. En højere sansning kan ikke finde sted. De udgør således det manifesteredes allerhøjeste horisontrand. Hinsides denne horisontrand eksisterer altså kun dit og mit jeg, samt al bevægelses allerførste begyndelse. Men denne bevægelse er her hinsides de gyldne trådes domæne utilgængelig for sansning og vil derfor evigt forekomme som umanifesteret. Men ikke desto mindre er det denne bevægelse eller vibration, der på denne side af de gyldne trådes lysrand, altså her i den tids- og rumdimensionelle verden, bliver til vore organismer, til vore bevidste og ubevidste livsfunktioner, til vor tanke- og viljeføring, til vor manifestation og væremåde. Her fra denne vor evige væren bag livstinderne udsender vi til den materielle verden alle vore livsimpulser og modtager igen fra den samme verden tilbagevirkningerne eller reaktionerne af disse vore impulsers møde med den nævnte verdens impulser. Disse reaktioner er det samme som vor livsoplevelse. De gyldne tråde udgør altså reaktionen af vort evige væsens første møde med den manifesterede verdens område. Denne reaktion er således det overvældende gyldne lys, der opfylder rummet med sine endeløse tråde uden begyndelse og uden afslutning, uden tid og uden rum, uden former og uden ting, uden lyd og uden farver, kun funklende guld og atter guld i stråleform. Dette er vor højeste synliggørelse af vor uforanderlige og højeste eksistens som evigheden og uendeligheden. Under denne vor højeste synliggørelse og tilgængelighed for sansning ligger alle vore andre i tids- og rumdimensionelle former, farver og ting manifesterede tilkendegivelser eller åbenbarelser af vor eksistens. Men disse er altså skiftende, har begyndelse og afslutning og giver derved plads for andre forgængelige manifestationer. Denne vor åbenbaring i det timelige bliver derved en opbygning og en nedbrydning. Men uden denne opbygning og nedbrydning ville vor livsoplevelse umuligt kunne finde sted. Vor evige eksistens måtte blive en evig stilhed, en evig bevidstløs eller livløs tilstand. Der ville ingen mulighed eksistere for at kunne gennemstråle vor evige eksistens med glæde og lykke i kærlighed, viden og kunnen. Men hinsides eller over de gyldne trådes lysrand eksisterer altså det område af os, du og jeg, der ikke er tilgængeligt for sansning, vort evige jeg og den umanifesterede eller for sansning utilgængelige del af moderenergiens område. Jeget og denne del af vort selvs struktur udgør altså vor evige over reinkarnation eller liv og død hævede urørlige væsenskerne. I denne væsenskerne eksisterer således vor allerhøjeste bevidstheds- og livsstruktur eller det, du har lært at kende som "overbevidstheden".