2101. Og her fra livets højeste tinder, eller på selve Guds trone, på Guds eget store udsyn begyndte den evige Fader at føre sin indviede søn ind igennem den skabte eller manifesterede verdens mysterier. Og atter vibrerede den Almægtiges røst: "Nu skal jeg her fra tinderne vise dig min skabte verden, såvel i mikrokosmos og makrokosmos, som i mellemkosmos." Og pludselig fortonede evighedens og uendelighedens visioner sig. De gyldne tråde forsvandt. Men på Guds tankes bud funklede frem af mørket lysende tågeformationer, kredsende omkring hverandre. Alt eftersom de kom nærmere, blev de til strålende solbyer eller stjerneverdener af vældige dimensioner og lyseffekter. De kom stadig nærmere og nærmere, og vi så, at det, der før så ud som en fin og tæt lyståge, nu viste sig at bestå af myriader af selvstændige lyspartikler, imellem hvilke der var tomrum, der var mange gange større end selve lyspartiklerne, skønt lyspartiklerne viste sig at være af kolossale dimensioner og rumfang: "Du ser nu ind i en verden af tomrum," udbrød den evige Fader. "Dette er skuepladsen for min tankes og min viljes bud eller min ånds åbenbaring. Her ser du min begyndende skabelse. Disse myriader af lyspartikler, der begynder at funkle i det mørke tomrum, udgør kraftcentre, igennem hvilke jeg indblæser livets ånde i al fysisk materie. Du har lært, at før verden var, og jeg dannede jorden, svævede min ånd over vandene. Min "ånd" er det umådelige tomrum, som derved ikke er noget virkeligt tomrum. Det udgør altså min på det fysiske plan umanifesterede og derved på samme plan usynlige del af min ånds domæne. "Vandene" er de vældige solbyers og mælkevejes gigantområder. De udgør altså de manifesterede og dermed synlige virkninger af min usynlige ånds tilstedeværelse."