2103. Og Gud fortsatte sin tale til sønnen: "Men da denne skabelse, som du nu efterhånden vil se, opfylder logiske formål, afslører den altså begær og hensigter. Men begær og hensigter kan kun eksistere som egenskaber ved et levende væsen. Du må derfor nu se på dig selv, for der har jeg givet dig et område, indenfor hvilket du har en hundrede procents evne til at opleve, hvorledes kraft og bevægelse kun eksisterer som udløsning af impulser fra dit jeg og dets overbevidsthed. Igennem underbevidstheden bliver de til dags- og natbevidsthed. Ser du her på hele den energiudløsning, der frembringer menneskelig skabelse, vil du opleve, at den i alle normale situationer og forekomster udtrykker hensigter og skal opfylde formål. Alt, hvad menneskene frembringer, såsom huse, fabrikker, maskiner, klæder og sko og andre nyttegenstande, er udløste for at tilfredsstille begær og hensigter. Her ved du indtil hundrede procent, at alle disse forekomster ikke har kunnet skabe sig selv eller er blevet til ved tilfældige sammenspil af døde kræfter. De er alle uden undtagelse udløste af levende væsener, her i dette tilfælde af mennesker eller af væsener af din egen art. De udtrykker alle begær og opfylder formål. Derved tilkendegiver eller afslører de, at der her har fundet forudgående tænkning sted. Tænkningen har i første instans dannet et tankebillede af den hensigt, det formål eller slutfacit, som denne menneskelige skabelsesproces skulle udløse sig i. Denne tænkning forplanter sig videre til det materielle plan, hvor tankebilledet bringes til skabelse i fysiske materier. Således er alle menneskelige frembringelser på det materielle plan manifesterede tankebilleder. De er i sin første begyndelse blevet til på et andet tilværelsesplan end det fysiske. Derfor kan tankebillederne ikke ses på dette sidstnævnte plan, før de bliver manifesterede i fysisk materie. Alt, hvad der eksisterer indenfor det menneskelige skabeområde på det fysiske plan er således i virkeligheden en afsløring af et andet tilværelsesplans eksistens. Dette tilværelsesplan er en ren og skær tankeverden. Her er alt tanke og bevidsthed. Her bliver tankerne til begær og længsler, til vilje og dernæst til manifestation i den fysiske materie. Og gennem de fysiske sanser bliver manifestationerne i den fysiske materie igen oplevet som erfaringer, der igen er det samme som tankebilleder. Hele det menneskelige skabeområde er således manifesteret mentalitet eller bevidsthed. Men nævnte skabeområde er igen et stykke af universet. Dette lille stykke har du altså et hundrede procents overblik over. Jeg har netop givet dig et sådant område, indenfor hvilket jeg med dine egne sanser kan løse for dig al livets mystik i alle dets bærende principper. Du er nu igennem det, jeg lige har vist dig, blevet klar over, at de fysisk skabte foreteelser indenfor menneskets skabeområde umuligt kunne være blevet til uden ved forudgående tænkning, og at denne tænkning udgør den højeste livsfunktion, af hvilken det nævnte fysiske område er et resultat. Du kommer her til at sande apostlen Johannes' udtryk: "I begyndelsen var ordet, og ordet var hos mig, og ordet var mig." Hvad er ordet andet end udtryk for mentalitet, tanker eller bevidsthed? – Men hvordan skulle bevidsthed eksistere uden i tilknytning til et jeg? – Og hvordan skulle et jeg kunne eksistere uden at være hinsides det tids- og rumdimensionelle område? – Og hvordan skulle noget, der er hinsides nævnte område, kunne have anden analyse end denne, at det udgør "noget som er"? – En hvilken som helst anden analyse, det måtte have ud over denne ene, kan jo kun være udtryk for noget, som det har frembragt, noget, det har skabt, noget, der er blevet til. Men "skaberen" må jo have været til før "det skabte". Dette udenfor tid og rum skabende og oplevende noget har du allerede lært at kende som det udødelige jeg i dig selv og i alle andre levende væsener. Men da dette jeg er udenfor tid og rum og derfor er udenfor deling og kun kan have den analyse, at det udgør "noget som er", må alle eksisterende jeger være identiske med det samme "noget, som er". Når dette "noget, som er", ikke desto mindre for sansningen fremtræder som jeget i ethvert levende væsen, og derved opleves som mange jeger, skyldes det netop en særlig struktur i "X2" eller det andet princip i det levende væsens treenige princip. I dette "X2", der er det samme som væsenets overbevidsthed, udløser den nævnte særlige struktur muligheden for sansning og dermed for skabelse og oplevelse og hermed for tilblivelsen af den tids- og rumdimensionelle verden, hvor alt opleves i en talmæssig mangfoldighed af former og ting, og hvortil også vore skabte organismer hører. Men hinsides sanseoplevelsen eksisterer altså det evigt eksisterende navnløse element, der kun kan udtrykkes som "noget, som er", men som igennem sanseevnen opleves som jeget i ethvert levende væsen. Jeget i mig bliver derved det samme som jeget i dig. Det er således mit jeg, der eksisterer som jeget i alle levende væsener. Derved bliver alle levende væseners liv mit liv og deres manifestationer mine manifestationer. Jeg er således i alle levende væsener og alle levende væsener er i mig. Men selv om det er mit liv, der således er i dig, er dette alligevel, i kraft af "X2" og dets evigt uforanderlige struktur, garanteret dig som en evig urørlig ejendom i henhold til hvilket, du således kun kan eksistere som en evig individualitet. Da det samme er tilfældet med alle andre eksisterende levende væsener, ganske uafhængig af hvorledes deres tids- og rumdimensionelle forhold så end viser sig for dig i dag, forstår du nu, hvorfor alle disse individualiteter er at udtrykke som "gudesønner", altså som sønner af mig. Og hermed forstår du nu vort evige familieskab. Du er i mig, og jeg er i dig. Du er en funklende stråle fra min ånds lysvæld. Alle levende væsener er lyspunkter i min evige, altbeherskende stråleglorie."