2104. Nu lod Guddommen det menneskelige skabeområde forsvinde bort fra den forundrede søn. Til syne kom atter de vældige solbyer. Og her udfra tonede et lysende solsystem frem, i hvis stråleglans jorden befandt sig. "Du ved allerede," fortsatte den evige Fader sin åbenbaring for sønnen, "at denne mørke klode, du ser der i den lysende sols stråleglans, udviser en millionårig forvandlingsproces. Du ved, at den engang var en glødende ildmasse, der efterhånden har været underkastet en afkølingsproces. Denne proces viste sig at være ligeså logisk som en menneskelig skabeproces. Den omdannede efterhånden kloden til at udfolde betingelser for det livs fremståen, vi kalder "planteriget". Dernæst forvandledes klodens tilstand til fordel for en endnu højere form for liv, nemlig det animalske liv eller "dyreriget". Og du ser, at klodeforvandlingen har skabt betingelser for endnu højere liv, nemlig "menneskelivet" eller "menneskeriget", hvortil du selv hører. At danne et kogende og sydende ildocean om til at være en bolig for levende væsener af så høj rang, at de fremtræder som væsener, der begynder at kunne tænke mine tanker efter og derved efterhånden fremtræde i mit billede, i min væremåde, i min tankegang og viljeføring, er en logisk proces, der opfylder et formål, der står himmelhøjt hævet over al menneskelig skabe- og væremådes logik og formål. Min elskede søn, du erindrer her, hvorledes jeg viste dig, at der indenfor dit eget eller det menneskelige skabeområde ingen som helst logisk skabelse kunne blive til uden ved tænkning, begær og viljeføring. Du så således i dette syn sammen med mig, at ingen som helst logisk skabelse kunne finde sted der uden ved mentalitet eller bevidsthed. Hvordan skal du da kunne få nogen logisk begrundelse for, at de store stjernetåger, solbyer og mælkeveje med deres kloder og planeter, deres baner i rummet etc. skulle kunne finde sted uden de samme bærende principper, som i det menneskelige skabeområde, såsom et jegs begær, tænkning og viljeføring? – Jo mere du studerer disse vældige materiekombinationer, desto mere kommer du til at se, at de også er beregnede på at skulle opfylde logiske formål. Kan jeg manifestere for dig mere håndgribelige eller realistiske beviser for mit liv, min viljeføring, mine hensigter og dermed min bevidste tilstedeværelse bag verdensaltets, universets og naturens skabelsesprocesser? – Ser du ikke her den samme logiske hensigt åbenbaret i naturens skabelsesprocesser, som du ser i den mest hårfine, geniale, menneskelige skabelse? – Er det modne, velsmagende og nærende stadium ikke hensigten med al naturens skabelse af spiselige frugter? – Og er det samme fuldkomne stadium ikke altid slutfacittet på en hvilken som helst anden af naturens skabelser? – Og er det modne stadium ikke altid opfyldelsen af noget, ved hvilket skabelsen bliver til glæde og velsignelse for levende væsener? – Du ved allerede, at der, hvor naturens skabelse ikke synes at være til glæde og velsignelse for levende væsener, der er den ikke færdig, der har den ikke nået det modne stadium, som den er på vej til og uundgåeligt vil komme til at opfylde. Min kære søn, du har her sammen med mig fået en begyndende genoplevelse af alle de erfaringer, der har ført dig frem til mig her i livstemplets allerhelligste. Jeg har her åbenbaret for dig min bevidsthed som den første urokkelige realitet bag ved al skabelse. Jeg har her i realistisk form bekræftet for dig det, som jeg tidligere har ladet mine store sendebud til menneskene forklare verden som min viljes første udløsning bag skabelsen, nemlig min evige befaling: "Der vorde lys"."