Martinus: Livets Bog, bind 6, stk. 2115

2115. Den guddommelige Fader fortsatte: "Det er ikke så mærkeligt, at det kosmiske panorama, den stjerneverden, du nu sammen med mig har foran dig, virker fremmed og ejendommelig for dig, thi i kraft af, at din sanseevne nu er uafhængig af bundne størrelser, uafhængig af tid og rum, er den nu indstillet på et synsfelt, et verdenspanorama, der er så lille, set fra dit tidligere stade indenfor dit mellemkosmos, at dets enkelte sole og planeter her ikke engang kan ses i mikroskoper eller andre optiske instrumenter, selv om de kunne forstørre hundrede tusinder af gange. Fra dit sædvanlige stade for din sansning i mellemkosmos er dette verdensalt, du her, ét med mig, befinder dig i, således kun synligt som materiemasse, som faste, flydende og luftformige stoffer, der af de materielle forskere kun erkendes eller opleves som kemiske og tekniske foreteelser, de har givet navne efter deres særlige reaktioner og strukturer. Det er denne forskning, der udgør fundamentet for den materialistiske videnskab. Den har givet menneskeheden i dit mellemkosmos overordentlige store goder, men den giver ingen som helst viden eller oplysning om det verdensalt og liv, denne materie indeholder, og som du i kraft af din kosmiske bevidsthed her er vidne til. Men hvordan skulle de også ved den blotte fysiske sansning kunne det? – Det verdensalt, du og jeg her er vidne til, ligger hundrede tusinder af gange under de størrelsesbegreber eller tids- og rumdimensionelle foreteelser, der danner grænsen for den blotte fysiske eller materielle sansning. Den stjerneverden, du her ser, kan vi nu med en særlig indstilling af vor tanke- og åndsfunktion opleve på nært hold fra det stade i mikrokosmos, hvor vi her befinder os. På denne måde kan vi uden teleskoper og mikroskoper sansemæssigt beherske dette panorama, så vi kan få et overblik over dette i sin helhed. Ligeledes kan vi sansemæssigt rykke dette verdensalt i mikroverdenen så nær, at vi kan iagttage dets enkelte betydningsfulde detaljer. Og nu skal du, min elskede søn, sammen med mig se den del af livets udfoldelse i himmelsfærer, der i størrelse har deres plads ligeså langt borte fra dine vante størrelsesbegreber, som de yderste stjernebilleder i dit vante makrokosmos uden teleskoper er borte fra dit vante synsfelt. Ligesom disse stjernebilleder er hundrede tusinder af lysår borte fra dit almindelige synsfelt, således er også de stjernebilleder, du her er stedet overfor, så langt nede i mikrokosmos, at man måtte bruge lignende astronomiske udtryk, hvis vi på det materielle plan skal udtrykke størrelsesforskellen i tal. Vi kan altså som før nævnt sige, at den stjerneverden, vi her har for os, er millioner af gange mindre, end den stjerneverden, du er vidne til i dit ordinære stade i mellemkosmos."

Forrige

Næste