2132. At vejen ud af forannævnte ragnarok er overholdelsen af det femte bud, dette ikke at dræbe, bliver her også selvfølgeligt. Og der, hvor væsenet ikke dræber, der giver det liv. Og der, hvor det giver liv, der må livet blomstre. Det er denne blomstring af livet, menneskene nu allerede er begyndt at længes efter og at modnes til, derfor må verdensgenløsningens primære hjælp i dag manifesteres – ikke i form af dogmeforkyndelse – men i form af videnskab på livets kosmiske område. Ved den begavelse eller intellektualitet, som har sat menneskene i stand til at mangfoldiggøre det dræbende princip, har de udsat sig selv for den heraf følgende tilsvarende mangfoldiggørelse af overtrædelsens virkninger i form af krigens dødbringende gru og rædsler. Men virkningerne heraf vil igen udløse en tiltagende modning i fredens og kærlighedens princip og herved sætte dem i stand til at kunne opfatte og forstå nævnte kosmiske videnskab, der dokumenterer hadets eller drabsprincippets såvel som kærlighedsprincippets tankearters indflydelse på deres ophavs organisme. Det er denne kosmiske videnskab, der i særlig grad nu skal gives menneskeheden. Den tidligere hjælp, Gud har givet menneskeheden igennem hans store sendebud til verden, har som før nævnt, hovedsageligt kun været lagt an på at få menneskene til at elske menneskene. Den har ikke så stærkt pointeret, at menneskene også skulle elske dyrene, fordi deres evne til at forstå på dette felt har været meget umoden. Ligeledes er der et meget stort felt, i hvilket menneskene er endnu mere umodne. Ja, mange mennesker er ligefrem totalt immune overfor erkendelsen af, at dette område består af myriader af individuelle, vågen dagsbevidste, tænkende, animalske væsener. Dette felt er, som før berørt, deres eget mikrokosmiske verdensalt, der i mellemkosmos eksisterer som deres fysiske organisme. Dette kosmiske felts sjæle- eller bevidsthedsliv kender menneskene endnu ikke. Her er de endnu analfabeter.