2136. Det fremskredent udviklede jordiske menneske kan undertiden være plaget af svære sygdomme, skønt det i virkeligheden udviser stor humanistisk interesse og kærlighed til sine medmennesker. Denne situation kan derfor undertiden afføde tvivl om skæbnelovens retfærdighed hos disse mennesker. Men dette, at elskelige eller kærlige mennesker kommer ud for svære kropslige lidelser udgør ikke noget som helst bevis for, at skæbneloven ikke er retfærdig. Som vi allerede før har berørt, er det ikke nok, at menneskene har udviklet sig til at være kærlige og hjælpsomme overfor medmenneskene og eventuelt også udviser stor kærlighed og hjælpsomhed overfor dyrene, ja ligefrem er blevet vegetarer, fordi de ikke nænner at dræbe dyrene. Denne kærlighedsform kan umuligt garantere immunitet overfor indre organiske eller kropslige lidelser. Den kan derimod kun garantere medmenneskenes og dyrenes gengældelse af den fra de førnævnte mennesker modtagne kærlighed. Da dette kærlige eller humanistiske forhold kun er rettet imod medvæsenerne i mellemkosmos, hvilket hovedsageligt vil sige: menneskene og dyrene, kan den tilbagevirkende gengældelse af nævnte forhold naturligvis også kun komme fra disse væsener. Og vi er her ved et gengældelsesområde, vi må kalde "den mellemkosmiske skæbne".